N.H. Hansen & Søn A/S søger en erfaren byggeleder der selvstændigt kan varetage ledelse og styring af projekter på byggepladser inkl. arbejdsmiljø samt tids- og økonomistyring. Vores opgaver omfatter nybyggeri og renoveringsprojekter m.m. indenfor både det private og offentlige.  Virksomhedens store og moderne egenproduktion har ca. 120 dygtige medarbejdere og har betydelige og store entrepriseopgaver, såvel hoved- som fagentreprisen på markante byggerier primært i Hovedstadsregionen.

Ansvarsområder

Dine overordnede arbejdsopgaver bliver planlægning, koordinering, styring og tilsyn med projekter i tæt samarbejde med formænd. Det er din opgave at sikre, at den samlede gennemførelse af projekterne sker så optimalt som muligt i forhold til kundens forventninger, anvendelsen af egen produktionen og den samlede økonomi i det enkelte projekt. Tillige vil dine ansvarsområder være følgende:

  • Daglig ledelse/udførelse af alle former for byggeopgaver, herunder overholdelse af budgetter på byggeopgaverne.
  • Bemanding af egne tømrer- og snedkerarbejder, herunder alle former for ansættelsesdokumenter, ugesedler og akkorder m.v. iht. virksomhedens regler herom.
  • Styring og kontrahering af underentreprenører.
  • Ansvarlig for sikkerhedsregler overholdes på egne byggeopgaver.

Kvalifikationer

Du har måske en tømreruddannelse kombineret med uddannelsen fx som konstruktør samt erfaring som byggeleder. Du har personlig gennemslagskraft og er god til at forhandle.

Som person du har gode koordineringsevner og formår at lede og styre en byggeplads med en bred samarbejdsflade. Du er engageret og god til at motivere projektdeltagerne, og du sikrer gennemførelsen af projekteringsfasen, så byggepladsen under udførelsen leverer optimalt. Du har et godt overblik – også ved styringen af flere projekter af gangen – og du håndterer at kommunikere og samarbejde med mange forskellige mennesker.

Du har gode erfaringer med byggeopgaver indenfor hoved- og fagentreprise og et indgående kendskab og god forståelse for byggeri. Tillige har du følgende kvalifikationer:

  • Du har min. 10 års relevant erfaring fra rådgiver- og/eller entreprenørvirksomhed og har flair for at udarbejde tidsplaner og styre sagsøkonomi.
  • Du kan lede et projektforløb med drive og engagement og tør tage ansvar i forhold til møder og forhandlinger med bygherrer, samarbejdspartnere og myndigheder.
  • Du har gode sociale og faglige kompetencer og arbejder godt selvstændigt sa°vel som i teams.
  • Du er velformulerende både mundtligt og skriftligt.
  • Du har et godt kendskab til branchen, byggeteknik og lovgivningen.
  • Du er tillige erfaren i brug af IT-værktøjer.

Virksomheden tilbyder

Godt og tidssvarende ansættelsesforhold, med gode muligheder for personlig udvikling, på en alsidig arbejdsplads i en virksomhed under stor udvikling. Du bliver en del af et team med dedikerede og dygtige kolleger i en meget dynamisk og beslutningsdygtig organisation, som samtidig stiller høje krav til dig og din indsats.

Rekrutteringsprocessen

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte partner Jens Jensen, HR-Navigator, mobil + 45 22697984, som deltager i rekrutteringsprocessen. En motiveret ansøgning og CV sendes til jj@hrnavigator.dk.

Vi gør opmærksom på, at jobbet vil være på flere forskellige jobportaler og ansøgninger behandles løbende, og stillingen vil blive markeret som besat på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk, når den rette kandidat er fundet. 

Tiltrædelse snarest muligt – søg her

 

Om virksomheden

N.H. Hansen & Søn A/S er et familieejet entreprenørselskab, der er grundlagt for mere en 100 år siden som tømrer/ snedker- og entreprenørvirksomhed. Gennem de seneste år er forretningen udvidet med de fagområder og teknologier, som markedet har efterspurgt. NHH er i dag en moderne virksomhed med fokus på digitalisering og automatisering af processer, men har samtidig også formået at bevare de grundlæggende værdier. Kerneforretningen har altid været baseret på tømrer- og snedkerfaget samt mindre murer aktiviteter. Virksomheden er beliggende i Hellerup. Selskabet har en større egenproduktion og beskæftiger ca. 150 medarbejdere. Den samlede omsætning forventes i 2017 at være i niveauet ca. 280 mkr.