Hvordan står det til?
Jeg får meget tit spørgsmålet om hvordan det står til i vores branche midt i nedlukningen og Corona, og hver gang tænker jeg over det og svarer – det ved jeg faktisk ikke og tænker også, at det er der nok andre som holder mere øje med.
Mit svar til spørgeren er, at jeg kan kun svare for eget vedkommende og vores aktivitet i HR navigator.
Vi har gennem hele Corona perioden haft høj aktivitet med interessante og gode opgaver. Om det er tilfældigt eller det skyldes andre faktorer er svært at sige. Måske er vi gode, måske er vi heldige, måske kommer vores mange år i markedet os til gode. Måske arbejder vi netop p.t. med virksomheder i brancher, hvor det går godt?
En samtale forleden med vores testudbyder, som i december måned 2020 havde omsætningsrekord, giver dog et praj om, at der er godt gang i markedet og travlhed med nye ansættelser og jobskifte.
I denne Corona tid koncentrerer vi os om vores eget spil og ikke så meget om kurrenternes. Jeg tror det var den opskrift som gode gamle Morten Olsen (landstræner i herre fodbold for de uindviede) gav, nemlig at blive gode til eget spil og ikke have så meget fokus på andres.
Det gør vi så, og det virker tilsyneladende som en god taktik.