DS Gruppen er en af Europas førende industrikoncerner inden for udvikling, produktion og salg af løsninger i stål, beton og overfladebehandling til byggeri, industri og offshore. Hovedsædet ligger i Hobro og alle koncernens selskaber fungerer som selvstændige virksomheder, der er markedsledende inden for hvert sit forretningsområde.

Jobbet
• Du refererer til koncerndirektøren, arbejdsstedet er Hobro
• Du arbejder med produktudvikling og er med til at færdigudvikle og optegne løsninger, oversigt- og detailtegninger.
• Du vil indgå i et team, og kommer til at arbejde med udvalgte kunder, som primært vil være skandinaviske
• Du samarbejder om projekterne og de specifikke løsninger med de øvrige bygningsingeniører, projektledere og produktionsafdelingen
• Du samarbejder på tværs med datterselskaber omkring projektløsninger

Dine faglige kvalifikationer
• Du er en erfaren 2D tegner eller konstruktør. De fleste af dine opgaver udføres via MS Office og AutoCAD
• Du har din erfaring fra stålbranchen eller har tegnet og konstrueret andre former for byggekomponenter
• Du er formodentlig uddannet bygningskonstruktør, byggetekniker, teknisk designer, maskintekniker, konstruktør eller teknisk assistent
• Vigtigst er det, at du er en engageret og erfaren 2D produktionstegner, gerne med kendskab til 3D (Revit)

Personlige egenskaber
• Du er selvstændig og tager ansvar for dine opgaver
• Du har sans for detaljer, er nøjagtig, kan få noget fra hånden og overholder deadlines
• Du arbejder struktureret og er god til at koordinere dine opgaver
• Du er robust og dine kollegaer vil værdsætte, at du har et godt humør og er fleksibel

Du tilbydes
Ansættelse i en meget solid virksomhed med engagerede kollegaer og selvstændigt ansvar. Desuden en løn der matcher dine kvalifikationer. For den rigtige profil med ambitioner og potentiale, er der på sigt reelle muligheder for yderligere udvikling af ansvarsområderne.

Tiltrædelse
Gerne snart. Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte partner Poul Lauridsen på tlf. 2841 2345 eller mail pl@hrnavigator.dk

Når du søger stillingen
Du bedes sende din ansøgning og dit CV mærket ”ID 10258 Konstruktør” som Word- eller PDF til pl@hrnavigator.dk
Obs! Da vore ledige stillinger er opslået på flere jobportaler, som arbejder med forskellige retningslinjer, gør vi opmærksom på, at jobbet kan søges så længe den er aktiv på vores hjemmeside WWW.hrnavigator.dk