TREFOR_Energi-til-livet_til-web (2)
For TREFOR søges en energihandler til Energihandel, som består af en kompetent gruppe med mange års handelserfaring. TREFOR er en moderne og innovativ energivirksomhed i vækst, og du vil kunne anvende og udvikle dine kompetencer i en resultatskabende rolle.

Arbejdsopgaver:

Den nye energihandler vil især blive engageret i handel med EPAD-kontrakter; men skal også være indstillet på at arbejde med andre områder inden for energihandel. Derudover …

  • optimere indtjeningen af porteføljen gennem handel på børsen og OTC
  • udvikle og implementere handelsstrategier
  • udarbejde rapporter og deltage i risikostyringen
  • analysere prisdannelsen på udvalgte markeder
  • reagere hurtigt på markedsændringer
  • deltage i udviklingen af nye handelsområder
  • ad hoc opgaver

Energihandleren vil indgå i et handelsteam og referere til vicedirektøren for området.

Kandidaten:

Der søges en energihandler med en uddannelsesbaggrund som cand. merc., cand. merc. mat., cand. oecon., cand. scient. oecon. eller tilsvarende, som skal indgå i handelsteamet, der beskæftiger sig med el-, gas- og certifikathandel. Den nye energihandler bliver en del af et velfungerende team, der har skabt gode resultater.

Den ideelle kandidat har erfaring med børshandel og handel med energi. Erfaring på området er en klar fordel; men for en nyuddannet med lyst og evner for området er jobbet bestemt også en mulighed. Derudover:

  • selvstartende med evne og vilje til at tage beslutninger ud fra kalkulerede risici
  • resultatorienteret og handlekraftig med evne til at omsætte markedssignaler og handelsstrategier til resultater
  • evne til at bevare overblikket i pressede situationer, og dermed høj stresstærskel
  • analytisk
  • en stærk holdspiller
  • gode IT-evner især i Excel
  • behersker engelsk både mundtligt og skriftligt

Virksomheden tilbyder:

  • et inspirerende fagligt miljø
  • udfordrende opgaver
  • gode udviklingsmuligheder
  • en løn der er i overensstemmelse med markedet kombineret med en række personalegoder
  • en solid on-boarding til jobbet

Tiltrædelse: Snarest belejligt.

Om TREFOR

TREFOR er en energikoncern, som omsætter for ca. 2,3 mia. kr. om året. (2014) TREFOR er én af Trekantområdets største arbejdspladser med mere end 620 medarbejdere. Du kan læse mere om TREFOR på trefor.dk.

Forretning med hjerte

Med udgangspunkt i værdierne positiv, ordentlig og nyskabende skaber vi energi til livet ved at drive forretning med hjerte. Det betyder, at vi er fagligt stolte og passionerede medarbejdere, der gennem vores arbejde sikrer velfærd og værdi for TREFOR og vores kunder. Vi er bevidste om, at kompetente og engagerede medarbejdere er en væsentlig forudsætning for at nå vores forretningsmæssige mål. Vi gør derfor en stor indsats for, at du kan udnytte og udvikle dine kompetencer i et meningsfyldt arbejde og under attraktive rammer, hvor vi blandt andet investerer i sikkerhed, arbejdsredskaber, sundhed og gode ansættelsesvilkår.

Søg stillingen nu!

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mogens Brock på 20 71 95 51.

Søg jobbet ved at sende en motiveret ansøgning med CV som Word- eller pdf-dokument til mbr@hrnavigator.dk.

Obs ! Der er ikke nogen ansøgningsfrist. Når jobbet er blevet besat, vil det blive flyttet fra ”ledige stillinger”. Vi gør opmærksom på, at jobbet vil være på flere jobportaler, som opererer forskelligt. Vil du være sikker på, at jobbet stadig er ”i live”, så kig på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk