scs_500_logo

 

Scan-Speak A/S udvikler og markedsfører eksklusive kvalitetshøjttalerenheder til high-end audio-segmentet. Scan-Speaks enheder sælges verden over direkte til en række OEM-/ODM-kunder samt gennem et veletableret netværk af distributører.

Scan-Speak A/S beskæftiger 45 engagerede medarbejdere på fabrikken i Videbæk og eksporterer 95 % til kunder, der omfatter en række af de mest betydende og velrenommerede producenter af højttalere primært inden for home audio-/video-, professionel-, aftermarket automotive- og aerospace-segmenterne. Se mere på www.scan-speak.dk

Scan Speak A/S er ejet af Eastern Asia Technology (HK) Limited, som er et fuldt ejet datterselskab af Eastern Technologies Holding Limited (“KYET”). KYET blev etableret i 2011 som en gruppe af selskaber noteret på børsen i Taiwan (TSE lager-kode: 5225), og er en udløber af en original gruppe af virksomheder, der blev dannet i 1971.

Arbejdsopgaver og ansvar

Økonomi- og administrationsafdeling:

  • Være hands-on på opgaverne i økonomiafdelingen
  • Lede regnskabsafdelingen som p.t. består af to personer
  • Kreditorstyring, herunder optimering af betalings -og rabatbetingelser
  • Debitorstyring herunder sikring af optimale procedurer for udgående forsendelser
  • I samarbejde med produktionsplanlægning sikre at bl.a. lagerniveauer optimeres
  • Løbende sikre og udvikle interne kontroller og procedurer
  • Vedligeholdelse af kontoplan, herunder controlling af driften
  • Budgettering, likviditetsstyring og regnskabsrapportering herunder økonomiske analyse

Human Resources:

  • Løn -og gageadministration
  • Vedligeholde og sikre procedurer omkring lønudbetalinger
  • Sikre at årlige medarbejder reviews gennemføres

Finansiering:

  • Vedligeholde og udbygge kontakt til pengeinstitutter
  • Vedligeholde og sikre procedurer for månedlige bankafstemninger, herunder sikre overholdelse af låneaftaler m.v.

Koncernpolitikker og -rapportering:

  • Sikre overholdelse af koncernens finansielle regler og politikker
  • Ansvarlig for rettidig og korrekt månedlig, kvartalsvis og årlig koncernrapportering.
  • Koordinere og samarbejde med den eksterne revision
  • Sikre overholdelse af skatteregler og øvrige myndighedskrav
  • Sikring af passende interne procedurer og forretningsgange, herunder IT back-up etc.
  • Sikre korrekt og rettidig overholdelse af danske selskabslove og indrapporteringer til myndigheder

Controlleren/regnskabschefen refererer til den administrerende direktør for Scan-Speak A/S med faglig reference CFO i Eastern Asia Technology (HK) Limited i Hongkong og til Scan-Speak A/S’s bestyrelse.

Kvalifikationer

Der søges en kandidat med minimum 5 års erfaring fra tilsvarende stilling som controller/regnskabschef gerne fra en mindre produktionsvirksomhed, og som kan arbejde hands-on i en økonomifunktion. Uddannelsesmæssigt foretrækkes kandidater på niveau med HA, HD-R, cand. merc. aud. eller tilsvarende. Derudover…

  • Stærke egenskaber i relation til omkostningsstyring i et produktionsmiljø, såvel m.h.t. styklister, materialestyring, IPO og lønforbrug
  • Gode mundtlige og skriftlige kommunikations- og lederevner
  • Stærke sprogkundskaber i engelsk (koncernsprog) i såvel skrift som tale
  • Beslutningsdygtig
  • God forståelse for dansk regnskabspraksis
  • Omkostningsbevidst og med gode organisatoriske egenskaber til implementering af besparelsestiltag m.v.
  • IT kendskab
    • Microsoft XAL-version 3.50 eller nyere
    • Microsoft Office, herunder Word, Excel & Power Point
    • Cognos Series 7 eller nyere
    • SAP erfaring er et plus

Arbejdsvilkår

Scan Speak er del af en international koncern med operationer over flere tidszoner, hvorfor controlleren/regnskabschefen skal være indstillet på, at nogle aktiviteter kan finde sted udenfor almindelig dansk kontortid. Der kan ligeledes forekomme ekstra aktiviteter i relation til aflevering af regnskaber, budgetter etc. Arbejdsstedet vil primært være i Videbæk, men der kan forekomme rejser til moderselskabet op til et par gange om året.

Virksomheden tilbyder

  • et spændende og alsidigt job i en internationalt orienteret virksomhed
  • en travl hverdag i et godt arbejdsklima med en venlig og uformel tone
  • en gage på markedsniveau suppleret med pension samt andre goder

Tiltrædelse: Snarest belejligt

Vil du søge jobbet, er du velkommen til at kontakte Mogens Brock på 20 71 95 51 eller på mail mærket ID 40303 til mbr@hrnavigator.dk  Send gerne en kort motiveret ansøgning og vedlæg desuden CV – begge på engelsk – som Word- eller pdf-dokument.

Obs ! Der er ikke nogen ansøgningsfrist. Når jobbet er blevet besat, vil det blive taget af vores hjemmeside. Vi gør opmærksom på, at jobbet vil være på flere forskellige jobportaler, som opererer forskelligt. Vil du være sikker på, at jobbet stadig er ”i live”, så kig på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk