Danmarks statistik kunne i september fortælle, at ledigheden var på 4,4%, og samtidig har vi en meget høj beskæftigelse. Man skal ikke have hørt meget om udbud og efterspørgsel, for at kunne regne ud, at det giver pres på rekrutteringerne i danske virksomheder. Og det mærkes på to områder…
1) Lønningerne er generelt stigende, og ikke mindst i Danmark, hvor der jo i lang tid har været nul-inflation på løndelen. På nogle områder stiger lønningerne mere end i andre, men stigningen har været ca. 2% inden for det sidste år.
2) Der er flaskehalse i en række erhverv, og her er grund til at fremhæve byggebranchen, som kører på de høje nagler.
Resultatet i rekrutteringssammenhæng er bl.a.
1) Medarbejdere der i lang tid ikke har oplevet lønstigninger ser interesserede efter jobannoncer, og ganske tit medfører det et nyt job.
2) Flaskehalsene giver den udfordring, at skal man have en ny medarbejder i afdelingen, kan markedsprisen være løbet fra den løn de øvrige i afdelingen får. Dilemmaet er enten ikke at kunne få en ny medarbejder eller ansætte den nye til en højere løn end de tro og loyale får. Og det sidste slipper man næppe godt fra.
Selvfølgelig er løn ikke det eneste fastholdelsesparameter; men det er ofte være en ret stor ”skifte-job motivationsfaktor”; og der er grænser for hvor meget fri frugt, gode julefrokoster og rare ledere kan fastholde medarbejderne, hvis lønnen ligger skævt i forhold til markedet.
I sådan et marked er det næppe nok med en annonce i den lokale avis og på et job-site, suppleret med lidt ”trækken i netværket”. Der skal mere til; og det ”mere” kan godt ligne almindeligt hårdt arbejde med search, telefonopkald søndag eftermiddag, kontakter til gamle netværkskendinge, som jo nok kender en eller to, samt flere kandidatinterview end før i tiden.
De rigtige kandidater fås mere og mere ved at ryste træet; og nogle gange hårdt.
Velkommen til virkeligheden.