VI HEADHUNTER DEN RETTE TOPKANDIDAT

Der kan være situationer, hvor virksomheden har behov for en diskret ansættelsesproces. Her løses opgaven typisk uden offentlighed eller via anonym annoncering.

BRED ERFARING MED HEADHUNTING

At finde den helt rigtige kandidat til din virksomhed er vores styrke. Vi har rigtig mange års erfaring med headhunting og bliver ved til det helt rigtige match er der. Et match, der er rigtigt for personen, for timingen og for din virksomhed. Vi har konstant målet for øje og har sat os grundigt ind i din virksomheds strategi, marked og organisation.

UDVÆLGELSE VIA KANDIDATPROFIL

På baggrund af den indsigt vi har erhvervet omkring din virksomhed og en grundig gennemgang af jobbet og jobbets målsætninger, udarbejder vi i samarbejde med dig en kandidatprofil og en (anonym) annonceprofil.

Derefter går vi i gang med søgningen, som omfatter:

  • – annoncering på relevante medier – ofte anonymt
  • – søgning i offentlige databaser
  • – søgning i vores egen CV-database
  • – kontakt til relevante netværk for direkte search eller et ”lead”

INDLEDENDE PRÆSENTATION AF KANDIDATER

Når vi har fundet 2-4 kandidater, udvælger vi sammen med dig de kandidater, du/I indledende skal præsenteres for.

Ved præsentationen er der mulighed for at spørge ind til specifikke forhold og for at få afstemt, om kemien er der. Det gælder både kandidaten og virksomheden.

Derefter udvælger du/I de kandidater, I gerne vil arbejde videre med, og vi følger op med persontest og sommetider intelligenstest.

PERSONVURDERING OG TESTS

Langt de fleste kandidater, der er kommet videre fra første udvælgelse, gennemgår en adfærdstest og ofte også en intelligenstest. Derefter laver vi et dybdegående interview med kandidaterne. Det er vigtigt, at personerne matcher jobkravne, men kemi og ”bløde værdier” er også helt afgørende for succes.

REFERENCER PÅ KANDIDATER

Vi indhenter altid referencer på vores kandidater. Det er meget vigtigt at referencerne bekræfter det, vi har fundet ud af omkring kandidaten. Dette være sig kandidatens egen selvopfattelse, testens resultat og vores opfattelse igennem interview.

Hvis helhedsbilledet af kandidaten og mavefornemmelsen er rigtig, er vi klar til den endelige præsentation hos jer, og ikke mindst til at give jer vores anbefaling.

REKRUTTERING

Vi arbejder med rekrutteringsløsninger, hvor processen kan tilpasses fleksibelt, og kan være en kombination af søgning i databaser, annoncering, målrettet søgning og headhunting.

NEWPLACEMENT

Med Newplacement viser virksomheden et socialt ansvar og er med til at give et godt omdømme og renommé.
Det er vigtigt for at tiltrække de bedste ressourcer fremover.