Sales and Relationship Manager (ID 30116)

Til salg af specialmaskiner, anlæg og rådgivning bl.a. indenfor maskinindustri, energi og fødevaresektoren i Danmark. Virksomheden er beliggende i Slagelse.

ODIN Engineering A/S søger til en nyoprettet stilling en Sales and Relationship Manager, der skal udvikle og opdyrke nye salgsmuligheder specielt med øje for produktion for kundespecifikke løsninger, hvor flere af opgaverne leveres til kundernes udenlandske enheder. Samtidig får du ansvaret for at pleje eksisterende kunder og opsøge nye kunder samt deltage i messer for derigennem at skabe kontakter og netværk til nye markeder og udviklingsområder. Du får således en spændende mulighed for at påvirke fremtidens industriløsninger og være med til at sætte dit eget præg på virksomhedens udvikling.

Ansvarsområde

Med reference til virksomhedens CEO understøtter Sales and Relationship Manager salg af specialmaskiner til eksisterende kunder og står for det opsøgende salgsarbejde overfor nye kunder.

Vores nye Sales and Relationship Manager har fokus på opsøgende salg rettet mod nye kunder og sikrer jævnlig opfølgning af eksisterende kunder. Salg sker i nært samarbejde med vores højt specialiserede medarbejdere og understøttes af ledelsen. Du vil udvikle kommunikationen med kunder og samarbejdspartnere og få ansvaret for at udarbejde markedsføringsplaner og ’go-to-market’ strategier.

ODIN Engineering A/S er totalleverandør og vores kerneydelser omfatter bl.a.:

  • Produktdesign, produktudvikling og fremstilling af højteknologiske specialmaskiner samt underleverandørarbejde.
  • Design og udvikling af udstyr til og optimering af avancerede produktionsprocesser såsom mekanik, el og programmer efter kundeønsker, og konstruktionen foregår med tidssvarende software.
  • Materiale- og overfladeteknologier fx i relation til coating, korrosionsbeskyttelse mv.
  • Kompetencer på alt fra udvikling, produktion, montage og efterfølgende support og service af anlæg.

Stillingen indebærer +/- 80 rejsedage årligt.

Din baggrund

Jobbet kræver god forretningsforståelse. Du har evnen til at kunne gennemskue tekniske løsninger og kan koble dig på en idé fra tegningen til et rullende salg. Du forventes at have følgende kvalifikationer:

  • Du er selvkørende og har et udpræget salgsgen, stor dygtighed i salg og gerne med flere års dokumenteret salgserfaring.
  • I jobbet indgår PR/marketing og du trives godt i forhold i såvel det opsøgende salgsarbejde som kundepleje af eksisterende kunder.
  • Er uddannet ingeniør indenfor et af virksomhedens forretningsområder.
  • Er god til at skabe og fastholde længerevarende relationer med kunder.
  • Du er god til at se nye muligheder og har en stærk kommerciel forståelse og drives af udfordringer inden for resultatorienteret udvikling, og ønsker at vejlede og servicere dine kunder bedst muligt.
  • Du har ambitioner om at bidrage til vækst i en højt specialiseret virksomhed og har rådgivererfaring gerne fra rådgivende ingeniørvirksomhed, som salgs- og/eller projektleder.
  • Behersker gængse IT-værktøjer samt dansk og engelsk i tale og skrift på forhandlingsniveau.

Virksomheden tilbyder

I den fortsatte udvikling af virksomheden tilbydes Sales and Relationship Manager et særdeles selvstændigt og afvekslende job med stor kontaktflade til ledende danske industrivirksomheder, hvor der er mulighed for at præge virksomhedens fremtidige kundestrategier og profilering.

Et udfordrende job i en dynamisk og fleksibel virksomhed, der er kendetegnet ved en høj grad af faglighed og engagement. Du få en masse gode kolleger i et uhøjtideligt arbejdsmiljø med rigtig gode udviklingsmuligheder og en attraktiv lønpakke.

Rekrutteringsprocessen

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte partner Jens Jensen, HR-Navigator, mobil + 45 22697984, som deltager i rekrutteringsprocessen. En motiveret ansøgning og CV sendes til: Klik

Vi gør opmærksom på, at jobbet vil være på flere forskellige jobportaler, og ansøgninger behandles løbende. Stillingen vil blive markeret som besat på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk, når den rette kandidat er fundet.

Tiltrædelse snarest muligt.

ODIN Engineering A/S blev grundlagt i Slagelse i 1961 og er i dag en højt specialiseret virksomhed, der er helt i front, når det gælder udvikling og produktion af kundespecifikke specialmaskiner og unikke løsninger samt den efterfølgende service af disse. ODIN Engineering er det sikre valg for førende industrivirksomheder, som ønsker innovative løsninger på komplekse problemstillinger. Læs mere om ODIN Engineering A/S her: Klik