HR navigator, Headhunting & Rekruttering, er begejstrede for at byde Katrine Gilberg velkommen som ny partner på vores kontor i Søborg.

Katrine Gilberg - HRNavigator.dk

Katrine Gilberg – Ny partner hos HR Navigator i Søborg.

Katrine Gilberg har de sidste 25 år arbejdet strategisk med salg, forretnings- og organisationsudvikling samt personlig udvikling af ledere og medarbejdere.
De seneste 9 år har hun drevet selvstændig Rekrutterings- og konsulentvirksomhed (Talents Recruit).

Katrine kommer med en bred erhvervsmæssig baggrund og har en enestående evne til at forstå mennesker og organisationer. Dette er afgørende for at sikre det rette match mellem virksomhed og kandidat i rekrutteringsprocessen.

Med en dybdegående forretningsforståelse og stærke kompetencer indenfor talent acquisition, kan Katrine hjælpe med at tiltrække talenter og udvikle en håndgribelig rekrutteringsstrategi.

 

Katrine er startet på vores kontor i Søborg den 1. april 2023, hvorfra hun vil tilbyde virksomheder hjælp til hele eller dele af rekrutteringsprocessen samt headhunting og newplacement.
Selvom hendes base er i Søborg, vil hun betjene kunder i hele landet.

HR Navigator har 8 partnere placeret i København, Aarhus, Herning og Vejle. Vi er specialiseret i at finde og rekruttere de bedste kandidater til nøglepositioner på tværs af forskellige brancher. Udover rekruttering tilbyder vi også HR-rådgivning for at hjælpe vores kunder med at udvikle deres HR-strategi og praksis.