Erfaren kalkulatør/beregner (ID 30115)

 N.H. Hansen & Søn A/S søger kalkulatør/beregner der har stor erfaring med kalkulation af tømrer- og snedkerentrepriser og som kan vurdere og prissætte  projektmateriale indenfor både det private og offentlige.  Virksomhedens store og moderne egenproduktion har ca. 120 dygtige medarbejdere og har betydelige og store entrepriseopgaver, såvel total-, hoved- som fagentreprisen på mangeartet byggerier primært i Hovedstadsregionen.

Ansvarsområder

Du er kompetent og kan forhandle på en faglig, seriøs og professionel måde med bygherrer, leverandører og samarbejdspartnere. Beregneren får det selvstændige ansvar for beregning af byggeprojekterne i tæt samarbejde med den øvrige organisation. Jobbet vil mere specifikt omfatte:                       

  • ansvar for udarbejdelse af tilbud og detailkalkulationer,
  • sparring med den øvrige salgsafdeling omkring prissætning af projekter,
  • efterkalkulation af tilbud,
  • klargøring af vundne entrepriser til bygge-/projektlederne, herunder opmålinger og gennemgang af leverandørpriser.

Der vil ikke være noget personaleansvar i jobbet. 

Kvalifikationer

Kalkulatøren/beregneren forventes at have erfaring med kalkulation og tilbudsafgivelse på konkurrenceprojekter, hoved- og fagentreprise og have et indgående kendskab til priser, samt en generel god forståelse for byggeri. Tillige har du følgende kvalifikationer:

  • struktureret, systematisk og med velovervejet kreativitet og evne til at gennemskue komplekse byggerier af forskellig art,
  • lyst til en stor kontaktflade og netværk blandt leverandører/entreprenører/rådgivere m.fl.,
  • skal kunne arbejde selvstændigt og trives med et stort ansvar,
  • kendskab til BR15 samt håndtering af krav til bygbare tekniske- og konstruktionsmæssige løsninger,
  • gerne kendskab til ABT og AB92 samt tilbudsloven,
  • du er udadvendt og kommunikerer let på alle niveauer, er talstærk og analytisk, har sans for detaljer men har også° overblik. Du fungerer fint i et samarbejde på tværs af organisationen i et uformelt miljø. Du er energisk og kan arbejde selvstændigt, og du kan håndtere og prioritere mange forskellige aktiviteter,
  • du er uddannet håndværker, gerne tømrer, og ligeledes gerne suppleret din uddannelse med en overbygning som fx bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller byggetekniker.

Virksomheden tilbyder

Gode og tidssvarende ansættelsesforhold, med gode muligheder for personlig udvikling, på en alsidig arbejdsplads i en virksomhed under stor udvikling. Du bliver en del af et team med dedikerede og dygtige kolleger i en meget dynamisk og beslutningsdygtig organisation, som samtidig stiller høje krav til dig og din indsats.

Rekrutteringsprocessen

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte partner Jens Jensen, HR-Navigator, mobil + 45 22697984, som deltager i rekrutteringsprocessen. En motiveret ansøgning og CV sendes til jj@hrnavigator.dk.

Vi gør opmærksom på, at jobbet vil være på flere forskellige jobportaler og ansøgninger behandles løbende, og stillingen vil blive markeret som besat på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk, når den rette kandidat er fundet.

Tiltrædelse snarest muligt

Ansøg: her

Om virksomheden

N.H. Hansen & Søn A/S er et familieejet entreprenørselskab, der er grundlagt for mere en 100 år siden som tømrer/ snedker- og entreprenørvirksomhed. Gennem de seneste år er forretningen udvidet med de fagområder og teknologier, som markedet har efterspurgt. NHH er i dag en moderne virksomhed med fokus på digitalisering og automatisering af processer, men har samtidig også formået at bevare de grundlæggende værdier. Kerneforretningen har altid været baseret på tømrer- og snedkerfaget samt mindre murer aktiviteter. Virksomheden er beliggende i Hellerup.

Selskabet har en større egenproduktion og beskæftiger ca. 150 medarbejdere. Den samlede omsætning forventes i 2017 at være i niveauet ca. 280 mkr.