Dygtig og erfaren byggeleder til tømrer- og snedkervirksomhed, Kvistgård (ID 30111)

Carlsen & Co søger en dygtig og erfaren byggeleder der selvstændigt kan varetage ledelse og styring af projekter på byggepladser inkl. arbejdsmiljø samt tids- og økonomistyring. Vores opgaver omfatter nybyggeri og renoveringsprojekter m.m. indenfor både det private og offentlige. Du bliver en vigtig medarbejder i den daglige forretningsdrift, som administrativt består af yderligere 3 medarbejdere. Carlsen & Co er en lokalt forankret byggevirksomhed, som fokuserer på et højt serviceniveau, kvalitetsbyggeri og god dialog med virksomhedens kunder.

Ansvarsområder

Dine overordnede arbejdsopgaver bliver planlægning, koordinering, materialeopmåling, styring og tilsyn med projekter i tæt samarbejde med formænd og håndværkere. Du deltager i byggemøder, har dialogen med bygherrer, entreprenører, rådgivere og myndigheder. Det er din opgave at sikre, at den samlede gennemførelse af projekterne sker så optimalt som muligt i forhold til kundens forventninger, anvendelsen af egen produktionen og den samlede økonomi i det enkelte projekt.

Kvalifikationer

Du kommer med en håndværksmæssig baggrund og gerne en tømreruddannelse kombineret med uddannelsen fx som konstruktør samt erfaring som byggeleder. Du har personlig gennemslagskraft, er god til at forhandle, er løsningsorienteret og ser glasset som halv fuldt frem for halvt tomt. Det betyder, at du kan klare mange bolde i luften på en gang og bevare overblikket i pressede situationer.

Du er engageret og god til at motivere projektdeltagerne, og du sikrer gennemførelsen af projekteringsfasen, så byggepladsen under udførelsen leverer optimalt. Du har gode erfaringer med byggeopgaver indenfor hoved- og fagentreprise og et indgående kendskab og god forståelse for byggeri. Tillige har du følgende kvalifikationer:

  • Du har erfaringer fra rådgiver- og/eller entreprenørvirksomhed og har god kompetence med at udarbejde tidsplaner og styre sagsøkonomi.
  • Du er resultatorienteret og kan lede et projektforløb med drive og engagement og tør tage ansvar i forhold til møder og forhandlinger med bygherrer, samarbejdspartnere og myndigheder.
  • Du er velformulerende både mundtligt og skriftligt.
  • Du har et godt kendskab til branchen, byggeteknik og lovgivningen.
  • Du er udadvendt med et godt humør og tillige erfaren i brug af IT-værktøjer.

Virksomheden tilbyder

Et selvstændigt job med en uformel omgangstone, hvor du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din egen arbejdsdag. Du bliver en del af et team med dedikerede og dygtige kolleger i en meget dynamisk og beslutningsdygtig organisation, som samtidig stiller høje krav til dig og din indsats. Gode og tidssvarende ansættelsesforhold, der svarer til dine kvalifikationer.

Rekrutteringsprocessen

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte partner Jens Jensen, HR-Navigator, mobil + 45 22697984, som deltager i rekrutteringsprocessen. En motiveret ansøgning og CV sendes til jj@hrnavigator.dk.

Vi gør opmærksom på, at jobbet vil være på flere forskellige jobportaler og ansøgninger behandles løbende, og stillingen vil blive markeret som besat på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk, når den rette kandidat er fundet.

Tiltrædelse snarest muligt – søg her

 

Om virksomheden

Carlsen og Co. blev grundlagt i 1984, af nuværende ejer Thomas Myrner Carlsen, og beskæftiger i dag 15 medarbejder, heraf 5 lærlinge.

Der lægges i det daglige stor vægt på at formidle løsningsmodeller som dækker kundes behov, ønsker samt økonomi, frem for kompromiser og nemme løsninger. Ligesom service og omhyggelighed altid har været en del af nøgleordene i Carlsen & Co´s dagligdag.

Fra begyndelsen har den primære beskæftigelse været alt indenfor byggeri, renovering og vedligeholdelse, primært for den professionelle bygherrer. Vi udfører arbejde i både fag,- hoved- og totalentrepriser. Carlsen & Co er certificeret indenfor skimmelsanering, og har flerårig erfaring inden for håndtering af skimmel og svampeskader som oftest udføres i totalentreprise.

Vores serviceafdeling servicerer, vedligeholder, skimmelsanerer og renoverer dagligt for boligselskaber, ejendomsselskaber, virksomheder, forsikringsskader mv. Udover en professionel tømrer / snedkerafdeling råder Carlsen & Co ligeledes over en mindre malerafdeling drevet af en tidligere malermester.

Carlsen og Co. har i en årrække haft et godt samarbejde med teknisk skole, hvor vi løbende aftager erhvervspraktikanter fra skolepraktikken, ligesom vi gør et stort arbejde for at få lærlige i gang.

2017-11-16T16:28:21+00:00