Logistisk perfektion

Mumbais ca. 5.000 Dabbawalas leverer hver dag 170.000 – 200.000 frokoster direkte fra kundens eget køkken til kontoret og returnerer emballagen tilbage til kundens eget køkken. Det specielle er ikke mængden i en kaotisk by med flere millioner indbyggere; men derimod at leverancerne ofte foretages af analfabeter, uden et IT-system, ingen digitalisering, ingen stregkodesystem, et organiseringssystem, der er enkelt – ja nærmest smukt; og det mest imponerende er, at fejlraten kun er 1 ud af en 8.000.000 leverancer! = en præcision på 99,9999875%.

Systemet påstås at være så sikkert, at medarbejdere, der får lønnen udbetalt i kontanter, sender pengene hjem i den tomme madkasse, fremfor at putte dem i lommen og bevæge sig igennem Mumbais hidsige trafik.

Når man arbejder med rekruttering i danske virksomheder hører vi ofte om digitalisering, SCM-systemer, stregkoder, ”kaos-lager”, forpluk, just-in-time; og der er også rigtig mange, der arbejder med at forfine og lave LEAN, Six Sigma og lignende. De indiske Dabbawalas gør det bare, og de har være genstand for stor interesse fra Federal Express, Richard Branson og endog Prins Charles.

Harvard har også undersøgt dabbawala’erne og deres konklusion er:

Dabbawalas viser, at med det rigtige system behøver en organisation ikke ekstraordinært talent for at opnå ekstraordinære præstationer.
————————————————————————————————————————————–

Hvis du vil høre/se mere om dabbawalas, så er her et par filmstrimler

https://www.youtube.com/watch?v=dX-0el2wuEU

og her hvis man vil læse i Harvard Business Review

https://hbr.org/2012/11/mumbais-models-of-service-excellence

Og til sidst, hvis du har god tid, så se filmen ”The lunchbox”, som er lidt mere af en hjerteknuser.

https://www.youtube.com/watch?v=rnBvwRf_kr4