Business Controller til midtjysk tekstilvirksomhed (ID 40294)

Virksomheden designer, får produceret, lagerfører og sælger gennem egne og fremmede detailbutikker beklædning til kvinder; og er p.t. inde i en stærk udvikling. Virksomheden er beliggende i Midtjylland, hvorfra jobbet skal udføres.

Arbejdsopgaver

Business controlleren får med reference til økonomichefen ansvaret for at sikre valid og rettidig rapportering for alle forretningsområderne, således de ansvarlige får overblik over forretningens udvikling i forhold til fastsatte mål og KPI’er. Ofte taler tallene for sig selv, men det forventes, at business controlleren er aktivt medvirkende i den rette fortolkning af tallene. Derudover er opgaverne…

  • videreudvikling af ledelsesrapportering indenfor salg mv.
  • udarbejdelse og videreudvikling af rapportering i butikkerne
  • faste opgaver med rapporter og KPI’er på ugentlig/månedlig plan
  • detaljerede salgsanalyser og opfølgning på indtjening i såvel butikker som på vareniveau
  • ansvarlig for gennemførelse af lageroptællinger
  • videreudvikle Business Intelligence systemer, herunder validering og procedurer
  • ad hoc opgaver

Kvalifikationer

Den rette kandidat til jobbet har en uddannelse som HA, HD(R/MM), cand. merc. eller tilsvarende, suppleret med nogen erhvervserfaring gerne fra tøjbranchen og/eller forbrugsvarer. Derudover forventes…

  • forståelse for forretningen og værdikæden
  • erfaring med rapportering samt udvikling heraf
  • systematisk og analytisk stærk
  • overholdelse af deadlines
  • gennemslagskraft med mod til at udfordre kollegaer, salg og ledelse samt forretningen i almindelighed
  • superbruger på Excel (pivottabeller, databasehåndtering etc.), ERP og BI-systemer
  • sprogligt er business controlleren god på dansk og engelsk

Personlige egenskaber

Business controlleren skal have en god fornemmelse for, at der er megen sandhed i et Excel-ark, men at årsagerne ofte findes i den ”analoge” verden; og det er vigtigt at fokusere på at omdanne informationer til konstruktivt output. Derudover…

  • nysgerrig for at udfordre eksisterende rammer og procedurer
  • høj grad af selvstændighed og initiativ
  • lyst og vilje til at agere udadvendt overfor resten af organisationen
  • vedholdende og med gode samarbejdsevner
  • forandringsparat og med evner for at have mange bolde i luften

Tiltrædelse: Snarest belejligt.
Vil du søge jobbet, er du velkommen til at kontakte Mogens Brock på 20 71 95 51 eller på mail mærket ID 40294 til mbr@hrnavigator.dk  Send gerne en kort motiveret ansøgning med en indikation af dine lønforventninger, vedlægt CV som Word-/pdf-dokument.

Obs ! Der er ikke nogen ansøgningsfrist. Når jobbet er blevet besat, vil det blive taget af vores hjemmeside. Vi gør opmærksom på, at jobbet vil være på flere forskellige jobportaler, som opererer forskelligt. Vil du være sikker på, at jobbet stadig er ”i live”, så kig på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk – eller ring.