Værkfører – leder af HEMA montageafdeling (ID 20386)

Produktionsteknolog – håndværksmæssig baggrund – hydraulikkendskab

K. S. M. Kragelund ApS, Løsning er en veletableret virksomhed med mere end 50 år på markedet – og stadig i vækst. Virksomhedens aktiviteter går i flere retninger, nemlig

* Moderne smede- og maskinfabrik, der udfører alle former for underleverandørarbejde inden for svejsning og skæring samt valse-, bukke- og savearbejde

* Produktion og markedsføring af HEMA udstyr og Kolster spjæld samt serviceopgaver til industri og landbrug

Organisationen er i udvikling for flere områder, herunder HEMA montage som har travlt for øjeblikket. Afdelingen ønskes styrket med en værkfører med ansvar for afdelingens 4 selvstændige medarbejdere.

Jobbet:

Du vil blive udfordret med en afvekslende hverdag med aktiviteter i flere retninger. Af hovedopgaver kan nævnes:

  • Koordinering af produktionsordre  
  • Ansvar for lager
  • Indkøb
  • Backup på salg – afklaring af ordre med kunder
  • Samarbejde og sparring med konstruktionsafdelingen

Du vil få reference til afdelingslederen for HEMA salg

Forventninger:

Vi forventer, at du har en håndværksmæssig baggrund som måske er suppleret med en uddannelse som f.eks produktions teknolog. Du kan også have erfaring fra et job som værkfører eller medarbejdende værkfører.

Din faglighed skal være på plads, hvilket vil sige, at du skal have materialekendskab og erfaring med stål – viden og kendskab med hydraulik samt tegningsforståelse er også et stort plus.

Du skal have flair for og være i stand til at anvende IT muligheder og værktøjer i dagligdagen.

Sidst men ikke mindst skal du have lyst til og interesse for hydraulisk- og mekanisk udstyr for de produktgrupper som HEMA producerer.

Det personlige:

Vi leder efter en person som udviser stort ansvar, evne og vilje til at tænke bredt og tage ejerskab for helheden. Struktur og systematik skal præge dit arbejde, da det er nødvendigt for at få hverdagen afviklet og imødekomme kunderne. Du må være systematisk og have fokus på optimering af processer.

Du tilbydes:

Du tilbydes et job i en spændende virksomhed, som udvikler sig på mange fronter for øjeblikket. Du vil blive en del af et stærkt hold, hvor medarbejderne er stolte og trives med afsæt i følgende værdier:

Fleksibilitet – højt serviceniveau – leveringssikkerhed – kompetente medarbejdere – samarbejdsvilje- og evne – medarbejderindflydelse.

Løn- og pensionsforhold på markedsvilkår, kantineordning med frokost og middagsordning, personaleaktiviteter etc.

Rekrutteringsprocessen:

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Partner Hans E. Fischer, HR Navigator, tlf. + 45 2685 7555 eller mail hef@hrnavigator.dk, som deltager i rekrutteringsprocessen.

Ansøgninger behandles løbende, og jobbet vil blive markeret som besat på vores hjemmeside, når den rette kandidat er fundet.

Søg jobbet: her