Uddannelsesleder til EUX – Herningsholm Erhvervsskole (ID 20261)

Herningsholm Erhvervsskole søger en engageret EUX-uddannelsesleder, der skal stå i spidsen for at udvikle og udbrede EUX-uddannelsen EUX er et tilbud til målrettede elever i erhvervsuddannelserne, der gerne vil have både en studenterhue og et svendebrev. På Herningsholm Erhvervsskole udbyder vi lige nu EUX på følgende uddannelser: elektriker, tømrer, snedker, murer, smed, industritekniker, data og vvs, og i de kommende år vil vi kunne tilbyde EUX på endnu flere uddannelsesområder. Som uddannelsesleder på EUX på Herningsholm Erhvervsskole får du det overordnede ansvar for at koordinere aktiviteterne på tværs af afdelingernes EUX-uddannelser.

Derfor lægger vi vægt på, at du:

  • har en uddannelse minimum som professionsbachelor med praktisk erfaring og en forudgående erhvervsfaglig uddannelse
  • brænder for at lede et stærkt team af undervisere, koordinatorer og elever i afdelingen
  • med afsæt i et stort branchekendskab er i stand til at identificere trends, så vores uddannelsestilbud imødekommer de løbende udviklingstendenser i branchen indenfor elektriker, tømrer, snedker, murer, smed, industriteknik, data og vvs.
  • har evnen til at udvikle tiltag, der sikrer, at vi hver dag tilbyder elever det bedste faglige uddannelsesmiljø
  • kan skabe og vedligeholde et betydeligt netværk blandt virksomheder, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og andre interessenter på erhvervsuddannelsesområdet
  • kan lide at færdes blandt unge mennesker
  • har kendskab til erhvervsuddannelsessystemet, men det er dog ikke et krav

Der er tilknyttet undervisningsforpligtelse til stillingen på mellem 20-45% af arbejdstiden på gymnasialt niveau. Undervisningen kan fx være i ét eller flere af fagene dansk, engelsk, fysik og matematik.

Vi forventer, du har

  • ledelseserfaring – gerne fra ledelse af teams
  • en stærk faglig profil
  • en klar og tydelig lederrolle i engageret og lydhør dialog med medarbejdere, ledelseskolleger og elever

Vi tilbyder

  • maksimal indflydelse på egen hverdag
  • mulighed for at være med til at uddanne morgendagens arbejdskraft
  • mentorordning, så du bliver hjulpet godt i gang
  • godt kollegialt lederteam
  • en fleksibel arbejdsplads, der følger udviklingen

 

Afdelingen supporteres af en række medarbejdere i forhold til administrative opgaver, opsøgende salgsarbejde samt projektledelse. Skolen arbejder med teambaseret ledelse, så uddannelseslederne arbejder sammen i teams.

Yderligere information Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef: Martin Holmgaard på tlf. 2542 4540.

Tiltrædelse, løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse 1. januar 2015.

Ansættelsen er på fuldtid og sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Betalt pensionsopsparing på 18 %.

Ansættelsen sker i lønramme 32.

Elektronisk ansøgning

For at komme i betragtning til stillingen, skal din ansøgning samt relevant dokumentation for dine kompetencer og tidligere ansættelser derfor sendes via knappen “søg jobbet” nederst på siden. Skulle der opstå problemer, kontakt da venligst Heidi Bentzen på tlf. 7213 4552.