Uddannelsesleder – Projektleder – Erhvervskole – Forretningsservice – Midtjylland (20364)

Uddannelsesleder – Erhvervsskole (ID 20364)

Uddannelsesleder – Projektleder – Erhvervsskole – Forretningsservice –  Midtjylland (ID 20364)

Erhvervsuddannelserne gennemgår for tiden store forandringer, der ændrer betydeligt på uddannelsernes struktur og sætter nye krav til kvaliteten. Vi søger, for en af de store erhvervsskoler i regionen en uddannelsesleder som kan implementere de nye tider for uddannelserne: kontor, handel og forretningsservice.

Der skal sættes retning og dannes samspil mellem uddannelserne og erhvervslivets forventninger på detailhandel- og serviceområdet.

Det er en stilling, hvor rollen bliver ”udvikler” og ”brobygger” mellem erhvervsliv og uddannelser.

Jobbet:

Som udvikler og brobygger bliver det din opgave, at få adresseret og placeret de forandringer som uddannelserne kræver, i omdrejningspunktet mellem erhvervsliv og erhvervsskole. Du bliver en vigtig spiller og krumtap i et omdrejningspunkt.

Udover ovenstående bliver dine udfordringer:

  • Planlægning, drift og kvalitetssikring af uddannelser
  • Ledelse af undervisere
  • Budget og økonomistyring
  • Pædagogiske tiltag og udvikling
  • Udvikling af uddannelsestilbud

Du vil få reference til uddannelseschefen og deltage i lederforum.

Forventninger til dig:

Da uddannelserne i begyndelsen af 2017 flytter til nye og topmoderne rammer forventer vi, at du kan opbygge et ”Compagny House” for uddannelserne:  kontor, handel og service. Vi forventer, at du fagligt og kommunikationsmæssigt med det nødvendige overblik, struktur og organisering, kan sætte tingene på sin rette plads i krydsfeltet mellem erhvervsliv, skole og ikke mindst de unge mennesker på uddannelserne.

Vi forventer et stort engagement, hvor du viser vejen, så ingen er i tvivl om retningen og de pejlemærker der arbejdes efter.

Du har formentlig en videregående uddannelse, og har gennem længere tid ventet på den rette chance og mulighed for at sætte dig i spidsen for dit ”eget” område i krydsfeltet mellem erhvervsliv og uddannelse. Det vil være en fordel, hvis du som projektleder har gennemført større eller mindre projekter.

Du tilbydes:

En sjælden chance for at sætte dig i spidsen for højt et prioriteret område på en stor og visionær erhvervsskole i regionen. Du bliver en del at et godt hold med både dygtige og kompetente kollegaer og medarbejdere.

Lønnen aftales i lønramme 32 med mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en attraktiv pensionsordning på 18%.

Rekrutteringsprocessen:

Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere information, er du mere end velkommen til at kontakte Partner Hans E. Fischer, HR Navigator på telefon + 45 2685 7555 eller mail: hef@hrnavigator.dk, som deltager i rekrutteringsprocessen.

Send din ansøgning hellere i dag end i morgen.

Vi holder løbende samtaler, og markerer stillingen som besat på vores hjemmeside, når den rette kandidat er fundet.

Ansøg: her