Tømrer/snedker byggeleder til forsikringsskadesager – Storkøbenhavns området (ID 30112)

NHH Service A/S søger en byggeleder der selvstændigt kan varetage ledelse og styring af opgaver indenfor udførelse af forsikringsskader. Virksomheden, der er beliggende i Hellerup, har ca. 30 dygtige medarbejdere og er søsterselskab til N.H. Hansen & Søn A/S, der har ca. 120 dygtige medarbejdere, med betydelige og store entrepriseopgaver primært i Hovedstadsregionen.

Ansvarsområder

Som skadesansvarlig byggeleder får du selvstændigt ansvar for udførelsen af opgaver på skades- og forsikringssager, som skal udføres for vores kunder. Din opgave bliver at stå for byggeprojekter samt i praksis at gennemføre sagerne fra A-Z til aftalt tid, økonomi og kvalitet. Du bliver omdrejningspunkt for al kommunikation med de involverede parter og bliver kontaktperson til forsikringsselskaberne. Der vil typisk være tale om sager op til tkr. 100. Tillige vil dine ansvarsområder være følende:

  • Styring af forsikringssager samt mindre byggesager, herunder tilsyns- og byggeledelse, sikkerhed, arbejdsmiljø, myndighedsbehandling mv.
  • Besigtigelse og vurdering af skades omfang samt registrering af skader i skadesystem og kalkulation af tilbud.
  • Bemanding af egne tømrer- og snedkerarbejder, herunder alle former for ansættelsesdokumenter, ugesedler og akkorder.
  • Indkøb af materialer samt styring og kontrahering af underentreprenører.
  • Ansvarlig for sikkerhedsregler overholdes på egne byggeopgaver.

Kvalifikationer

Som person har du gode koordineringsevner og formår at lede og styre en byggeopgave med en bred samarbejdsflade. Du har et godt overblik – også ved styringen af mange projekter af gangen – og du håndterer at kommunikere og samarbejde med mange forskellige mennesker.

Du har gode erfaringer med byggeopgaver (mindre tømrer og snedker opgaver) og et indgående kendskab og god forståelse for byggeri. Du brænder for ”hands on” driftsopgaver, og formår at holde fokus på gennemførelsen af opgaverne. Har du haft egen virksomhed med ansatte er det en fordel. Tillige har du følgende kvalifikationer:

  • Du er struktureret, har relevant erfaring fra rådgiver- og/eller entreprenørvirksomhed og har god kompetence med at udarbejde tidsplaner og styre sagsøkonomi.
  • Du er kundeorienteret og har gode sociale og faglige kompetencer og arbejder godt selvstændigt såvel som i teams.
  • Du er velformulerende både mundtligt og skriftligt.
  • Du har et godt kendskab til branchen, byggeteknik og lovgivningen.
  • Du er tillige erfaren i brug af IT-værktøjer.

Virksomheden tilbyder

Gode og tidssvarende ansættelsesforhold, med gode muligheder for personlig udvikling, på en alsidig arbejdsplads i en virksomhed under stor udvikling. Du bliver en del af et team med dedikerede og dygtige kolleger i en meget dynamisk og beslutningsdygtig organisation, som samtidig stiller høje krav til dig og din indsats.

Rekrutteringsprocessen

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte partner Jens Jensen, HR-Navigator, mobil + 45 22697984, som deltager i rekrutteringsprocessen. En motiveret ansøgning og CV sendes til jj@hrnavigator.dk.

Vi gør opmærksom på, at jobbet vil være på flere forskellige jobportaler og ansøgninger behandles løbende, og stillingen vil blive markeret som besat på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk, når den rette kandidat er fundet.

Tiltrædelse snarest muligt – søg her

Om virksomheden

NHH Service A/S og N.H. Hansen & Søn A/S er et familieejet entreprenørselskab, der er grundlagt for mere en 100 år siden som tømrer/ snedker- og entreprenørvirksomhed. Gennem de seneste år er forretningen udvidet med de fagområder og teknologier, som markedet har efterspurgt. NHH er i dag en moderne virksomhed med fokus på digitalisering og automatisering af processer, men har samtidig også formået at bevare de grundlæggende værdier. Kerneforretningen har altid været baseret på tømrer- og snedkerfaget samt mindre murer aktiviteter. Virksomheden er beliggende i Hellerup. Selskabet har en større egenproduktion og beskæftiger ca. 150 medarbejdere. Den samlede omsætning forventes i 2017 at være i niveauet ca. 280 mkr.