Servicetekniker. Intern til international teknisk support. Samson Agro A/S. (ID 10358)

For Samson Agro A/S, søger HR navigator en dansk, engelsk og tysktalende servicetekniker.

Arbejdsopgaverne:

Du tilbydes et selvstændigt og udfordrende job samt en varieret dagligdag. Du kommer til at arbejde tæt sammen med egne sælgere og montører, samt kunder på udvalgte eksportmarkeder, hvor du fra kontoret yder teknisk rådgivning og hjælper med trouble shooting. Arbejdsstedet bliver på fabrikken i Viborg, hvor du refererer til servicechefen.

Din support foregår via e-mail eller over telefonen. Produkterne er primært Samsons gyllevogne, men du kommer hen ad vejen også i berøring med fastmøgspredere, nedfældere og andet teknisk tilbehør. Du får også ansvaret for garantihåndteringen af solgte produkter på dine markeder, ligesom du får ansvar for styring af vagtmontørerne i hovedsæsonen. Derudover andre tekniske relaterede opgaver som f.eks. efteruddannelse af forhandlernes montører og slutbrugere. Du vil sandsynligvis få omkring 10-15 rejsedage om året.

Din profil:

Du har en relevant teknisk uddannelse som landbrugsmaskinmekaniker, entreprenørmaskinmekaniker, landbrugssmed, automekaniker, maskinmester eller lignende. Vigtigst af alt er, at du har opnået praktisk erfaring med mekanik, el-styringer og hydraulik, samt har viden om reparation og vedligehold af maskiner og anlæg.

Det er et stort ønske, at du har erfaring med landbrugsmaskiner, og det er absolut en fordel, men ikke et krav, hvis du allerede har kendskab til Samsons produkter.

Det en forudsætning at du taler og skriver dansk og engelsk og at du behersker tysk på et fornuftigt niveau.

Som person har du en systematisk og struktureret arbejdsform, der giver dig et godt overblik, således at du kan håndtere flere opgaver samtidig. Du er positiv og konstruktiv i din samarbejdsform samtidig med, at din gennemslagskraft sikrer en professionel support og kundehåndtering.

Du tilbydes:

  • Job i en international og danskejet virksomhed med et meget stærkt varemærke, en solid økonomi og ambitiøse vækstambitioner
  • En spændende stilling med stort ansvar og bredt samarbejde til andre funktionsområder i og uden for organisationen
  • En lønpakke der matcher dine kvalifikationer

HR navigator medvirker ved ansættelsen, og har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte partner Poul Lauridsen, på mobil 2841 2345 eller e-mail pl@hrnavigator.dk

Sådan søger du jobbet:

Søg jobbet ved at trykke HER

Tiltrædelse hurtigst mulig.

Obs! Vi behandler ansøgningerne løbende. Da vore ledige stillinger er opslået på flere jobportaler, som arbejder med forskellige retningslinjer, gør vi opmærksom på, at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist, men at du kan søge så længe stillingsannoncen er aktiv på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk

Samson Agro er en international virksomhed, der igennem 90 år har fokuseret på at tilfredsstille kundernes behov for innovative, miljørigtige kvalitetsløsninger til landbruget.

Virksomheden er i dag en moderne virksomhed med kunder over hele verden, og bestræber sig hver dag på at yde den bedste service for deres kunder og sikre fælles vækst igennem respekt for hinanden og for naturen – Samson Agro kalder det “Growing Together”. Læs mere på www.samson-agro.com