Servicekoordinator til Aarhus 1900 Atletik og Motion (ID 20223)

Aarhus 1900 Atletik/Motion har stor tilgang af medlemmer for øjeblikket og ønsker at styrke servicen overfor medlemmer og sponsorer. Herunder forbedret kvalitet og indhold i arrangementer og events. Derfor søges, til en nyoprettet stilling, en ”Servicekoordinator”

Klubben:

Klubben har en meget stor bredde, og medlemmerne fordeler sig med ca. 100 eliteudøvere, ca.300 atletikudøvere under 18 år samt ikke mindre end ca.1300 motionister. Aldersspredningen er mellem 6 år og 80 år. Klubben er blandt Danmarks største, og er kendetegnet ved et godt socialt liv med mange engagerede medlemmer.

Hovedaktiviteterne er: daglig træning med ca. 70 tilknyttede trænere, 8-10 motionsløb årligt, drift af Marselisborghallen, klubbladet ”Siden sidst”, klubhusfaciliteter, Team Danmark træning og mange flere.

Kommende store udfordringer er, renovering af Marselisborghallen og arrangement af ”EVACS 2017”.

Jobbet:

Jobbet som ”Servicekoordinator” indeholder mange forskelligartede opgaver. Det spænder fra administrative rutiner, såsom medlemsadministration og bogholderi, til markedsføring og vedligeholdelse af hjemmeside. Herimellem ligger opgaver som indkøb, hjemtagelse af refusioner, legatsøgning, stævne- og konkurrenceaktiviteter, events m.m.

Det er en deltidsstilling, med frie arbejdsforhold, og reference til klubchefen. Den daglige arbejdsbase vil blive i klubbens sekretariat på Observatoriestien, 8000 Århus C.

Personen:

Du skal være en person som er i stand til at have mange bolde i luften samtidigt og kan trives i et kaos op mod deadline. Samtidig skal du være serviceorienteret med en åben og dialogskabende tilgang til andre. Du skal være løsningsorienteret og være i stand til at udnytte ideer og muligheder. Lige meget om de kommer fra dig selv eller fra andre. Din indlevelsesevne skal være stor.

Kvalifikationer:

Du skal have administrativ baggrund og erfaring, samt en god forståelse for bogholderi, økonomi og databasesystemer. Du skal mestre Office pakken og andre produkter, såsom Joomla og CMS, samt gerne have kendskab til E-conomic .

Dine kommunikationsevner skal være gode, såvel mundtligt som skriftligt. Har du erfaring fra aktiviteter og funktioner i en idrætsforening eller lignende, vil det være en fordel.

Du tilbydes:

Du tilbydes en stilling i en spændende organisation med mange udfordringer, hvor du måske kan få interesse, sport og arbejde til gå op i en højere enhed. Der vil forekommeaften og weekendarbejde, men også perioder, hvor der er god tid.  Løn efter individuelt forhandling og kvalifikationer.

Andet:

Du kan få yderligere oplysninger hor Partner Hans E. Fischer, HR navigator, hef@hrnavigator.dk, tlf. 29730138, som deltager i rekrutteringsopgaven.

Vi vil gerne se din ansøgning inden 10. marts og gerne hurtigst muligt, da vi behandler ansøgninger løbende. Send din ansøgning og CV  ”mærket Servicekoordinator Aarhus 1900 AM ID20223” som Word- eller PDF- fil til hef@hrnavigator.dk

Stillingen vil blive fjernet fra nettet og vores hjemmeside, når stillingen er besat.