Sælger / konsulent. Aktivitetsudstyr til skoler og institutioner. Nordøstsjælland og København. (ID 10286)

HR navigator søger for A-Sport A/S en energisk kørende sælger.

A-Sport A/S er en erfaren og veletableret totalleverandør af idræts-, trænings- og aktivitetsudstyr til danske skoler, klubber og institutionsmarkedet. Produktsortimentet indeholder alt hvad der skal til, når det gælder træning, motion, idrætsundervisning, leg og læring. Se mere på www.a-sport.dk

Jobbet:
• Med udgangspunkt fra din bopæl, booker du selv dine kundeaftaler, forbereder møderne og afholder salgsbesøg. Kunderne er skoler, børnehaver, institutioner og klubber.
• Du bruger én dag om ugen til mødebooking og det administrative arbejde, de resterende 4 dage er du sælgende med 5-7 kundebesøg hver dag
• Vi søger ikke en hyggesælger men en målrettet energisk sælger, der kan trives med forventningerne om, at du dagligt skaber omsætning på dine kundebesøg
• Dit distrikt er veletableret men der er konkurrence, og du skal skabe endnu bedre relationer til eksisterende og nye kunder. Du har ligeledes ansvaret for at opsøge opgaver til projektafdelingen
• Du indgår i et stærkt salgsteam, som hjælper og vejleder hinanden til at opnå de opstillede mål
Om dig:
• Ansvarsfuld, energisk, resultatorienteret og selvstændig
• Udadvendt, god til dialogen, ser muligheder og trives med direkte salg
• Arbejder struktureret, har overblik og planlæger din tid optimalt
• Har vindermentalitet og er klar til at yde en indsats for at nå dine mål
• Har bopæl i rimelig afstand fra distriktet
Det er absolut en fordel at du har erfaring fra en lignende stilling med mødebooking og direkte salg.
Du tilbydes:
• Et spændende job med frihed under ansvar og planlægning af egen arbejdsdag, i en af branchens førende virksomheder.
• Et kæmpe katalog af kvalitetsprodukter, koncepter og et stærkt markedsførings-setup.
• Fast løn efter kvalifikationer, pensionsordning og mulighed for provisionsordning.
• Fri mobiltelefon, PC og firmabil på gule plader.

Ønsker du flere oplysninger om jobbet og virksomheden, kan du kontakte partner Poul Lauridsen fra HR navigator på tlf. 2841 2345 eller på mail pl@hrnavigator.dk
Enhver henvendelse behandles fuldt fortroligt.

Når du søger jobbet:
Send venligst din ansøgning og dit CV, mærket ”ID 10286 Sælger A-Sport” som Word- eller PDF til pl@hrnavigator.dk

Obs! Da vore ledige stillinger er opslået på flere jobportaler, som arbejder med forskellige retningslinjer, gør vi opmærksom på at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist på vores stillinger.

Jobbet kan søges så længe annoncen er aktiv på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk