Sælger / Area Sales Manager til auto- og dækbranchen. Fyn, Midt-/Sydsjælland og Lolland-Falster (ID 10323)

Bridgestone

I det den nuværende ASM overgår til nye spændende opgaver, søger HR navigator for Bridgestone en afløser der kan opretholde og udbygge salget i distriktet. Erfaring fra autobranchen er et krav.

Bridgestone er verdens største dækproducent og markedsfører sig i mere end 150 lande. Bridgestone Danmark A/S er et 100% ejet datterselskab. Virksomheden har i dag 38 engagerede medarbejdere, som betjener et stort landsdækkende netværk af forhandlere.

Relationer og værdibaseret salg

Du refererer til salgschefen for Consumer Products, og bliver en del af et rutineret salgsteam. Dit distrikt bliver Fyn, Midt-/Sydsjælland og Lolland-Falster. Produktprogrammet er Bridgestone og Firestone dæk til personbiler, varevogne & 4×4/SUV. Kunderne er bilforhandlere, dækspecialister og dækcentre.

Overordnet skal du med en aktiv salgsindsats sikre at Bridgestone når deres forretningsmæssige mål for omsætning og indtjening i distriktet.

Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte:

• Planlægning af dine salgsressourcer i bestræbelserne på at nå de opsatte salgs- og indtjeningsmål på kort og langt sigt, herunder systematisk anvendelse af CRM system.
• Kontinuerlig opfølgning på kundernes faktiske køb i forhold til samhandelsmål og forventninger, samt sikre at kunderne har opdaterede aftaler, prislister og produktinformationer.
• At deltage aktivt i interne møder samt kunde- og PR-relaterede arrangementer.
• Løbende rapportering om aktiviteter og forretningsmuligheder i distriktet.
• Salgsoptimerende anvendelse af de PR- og marketingmaterialer Bridgestone stiller til rådighed.

Om dig

Vi forestiller os at du har indgående kendskab fra autobranchen. Erfaring fra dækbranchen vil være en fordel, men er ikke et krav. Du har minimum 3-4 års dokumenteret og aktuel salgserfaring fra autobranchen, og der vil blive lagt vægt på om du derfra har et godt netværk.

For at få succes i jobbet kræver det, at du er ambitiøs og resultatorienteret, og om du kan opbygge og pleje langvarige relationer. Gode kommunikationsevner og gennemslagskraft er en nødvendighed. I udvælgelsen vil vi lægge vægt på, at du har en solid salgsprofil og at du har bopæl i distriktet.

Du er rutineret PC bruger. Du taler og skriver dansk og kan kommunikere på engelsk. Der må påregnes op til 20 rejsedage årligt.

Du tilbydes

• En stilling med udstrakt frihed under ansvar hvor du selv planlægger din arbejdsdag med tilrettelæggelse af møder og kundeaktiviteter.
• En alsidig og udfordrende stilling, med en bred kontaktflade.
• Nogle af verdens bedste produkter fra verdens største dækproducent.
• Aflønning på niveau med ovenstående krav. Lønnen er sammensat af en attraktiv fast løn, bonus, pensions- og sundhedsordning, bredbånd, mobiltelefon samt firmabil.

Finder du jobbet interessant

Send venligst din ansøgning og dit CV, mærket ”ID 10323 ASM Bridgestone” som Word- eller PDF til pl@hrnavigator.dk

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Partner Poul Lauridsen på tlf. 2841 2345 eller e-mail pl@hrnavigator.dk – Alle ansøgninger og forespørgsler behandles med fuld diskretion.

Obs! Stillingen ønskes besat hurtigst mulig. Da vore ledige stillinger er opslået på flere jobportaler, som arbejder med forskellige retningslinjer, gør vi opmærksom på at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist på vores stillinger, men at du kan søge stillingen så længe stillingsannoncen er aktiv på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk