Regnskabschef – Controller – leder af regnskabfunktion – Midtjylland (ID 20358)

Regnskabschef – Controller –  leder af regnskabfunktion – Midtjylland (ID 20358)

Herningsholm Erhvervskole søger regnskabschef/controller til nyoprettet stilling.

Herningsholm Erhvervskole er en travl uddannelsesinstitution med ca. 400 medarbejdere og 2.800 årselever. Skolen udbyder erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasium, handelsskole og kursuscenter.

 

Jobbet:

Du bliver ansvarlig og leder for regnskabsfunktionen, som er bemandet med 5 kompetente medarbejdere.

Din opgave bliver at sikre ”korrekte tal” i form af rettidig rapportering samt periode- og årsregnskaber. I tillæg hertil skal du skabe sikre og betryggende forretningsgange sammen med dine medarbejdere.

Der vil komme Ad hoc opgaver og analyser, hvor du vil være i dialog med de mange afdelinger og uddannelsesledere, som modtager service fra regnskabsafdelingen. Du vil også blive involveret i opgaver for direktionen, ligesom du vil blive en del af ledergruppen.

Du vil få reference til skolen Administrations- og økonomichefen.

 

Forventninger til dig:

Du har en relevant baggrund med en videregående økonomisk teoretisk uddannelse. Du har formentlig også nogen erfaring som controller eller regnskabschef med et mindre ledelsesansvar. Måske har du revisorbaggrund. Du har forretningsforståelse og kan gøre økonomiske analyser spændende for andre, som ikke har økonomisk baggrund.

Hvis du har erfaring og kendskab med ”Navision” og gerne ”Navision Stat”, er det en fordel.

Du er superbruger på IT og en haj til Excel.

Du skal være dialogskabende og bringe regnskabsafdelingen i spil i forhold til uddannelsesafdelingerne. Herunder skal du være i stand til at optræde i større fora.

 

Det personlige:

Du er struktureret og analytisk tænkende person, og har det godt i dialogen med andre mennesker. Din kommunikation er let og ligetil i både tale og skrift. Du føler dig inspireret af at formidle ”tørre tal” på en let forståelig måde.

Du skal have forståelse for helheden, men også fordybe dig i detaljer, når opgaven og situationen kræver det.

Du formår at være aktiv deltager holdspillet samtidig med du bevarer individualiteten.

 

Du tilbydes:

Du tilbydes et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor alle bidrager positivt til fælleskabet. Det være sig gennem kollegialt miljø, fleksibilitet, frihed og indflydelse.

Tiltrædelse snarest efter aftale.

Ansættelsen er på fuld tid og sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Særdeles attraktive pensionsvilkår. Lønniveauet vil kunne matche markedet for denne stillingstype.

Andet:

Du er velkommen til at hente yderligere oplysning og afklare spørgsmål med Partner Hans E. Fischer, HR Navigator, tlf. nr. + 45 2685 7555 eller mail hef@hrnavigator.dk, som deltager i rekrutteringsprocessen.

Alternativt hos Administrations- og økonomichef Klaus Brøcker, +45 2542 4503 eller mailkbr@herningsholm.dk

Ansøg: ­­­­her

Stillingen vil blive markeret som besat på vores hjemmeside og taget af nettet, når den er besat.