Projektsælger til facadeløsninger, vinduer og døre. (ID 10355)

Vil du med på holdet hos HSH Direct?

Der er stor efterspørgsel på HSHansens produkter og tekniske rådgivning i byggebranchen. Derfor søges en projektsælger til HSH Direct, med energi og lyst til at udbygge, vedligeholde og skabe forankring hos de forskellige samarbejdspartnere i byggebranchen.

HSH Direct er en afdeling i virksomheden HSHansen, hvor man tager sig af små og mellemstore projekter.

HSHansen designer, fremstiller og installerer aluminium facader, curtain walling, boltet glaskonstruktioner, kommercielle vindue og dør-systemer, samt et utal af andre unikke byggematerialer.

Dine opgaver:

  • Opsøgende teknisk salg og rådgivning hos arkitekter, rådgivere, bygherrer, administratorer, boligselskaber, entreprenører, tømrermestre og andre udførende i byggebranchen
  • Du refererer til afdelingschefen i HSH Direct, knyttes til afdelingen i Esbjerg, og bliver samtidig en del af det øvrige salgsteam i HSHansen. Dit distrikt er Syd- Sønderjylland og Fyn. Vi forestiller os at du er opsøgende og på landevejen 3 af ugens dage, og arbejder ud fra hjemmekontor eller kontoret i Esbjerg

Din baggrund:

  • Du har kendskab til salgsprocessen i byggebranchen
  • Et kendskab til facadebranchen eller andre præfabrikerede systemer som vinduer, døre, porte, facader, tagløsninger etc.
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men en baggrund som håndværker, byggetekniker, bygningskonstruktør eller lignende, er en fordel

Det personlige plan:

  • Du brænder for salg, har et udpræget hunter-gen og trives med projektsalg
  • Du arbejder struktureret, har en naturlig analytisk tilgang til opgaverne, er målrettet og har fuld fokus på at skabe gode resultater
  • Som person er du naturlig nysgerrig og kvalitetsbevidst, og med afsæt i din brancheerfaring og indsigt i og interesse for kundernes forretning, rådgiver du virksomhederne for derigennem at indfri dine salgsmål
  • Du bevarer overblikket og det gode humør, når der er stramme deadlines
  • Du har bopæl i distriktet

Dine muligheder:

  • Du står ikke alene med projekterne og støttes af beregnere og teknikere med stor faglig know how. Der vil være 14 medarbejdere på kontoret i Esbjerg, som er kendetegnet ved teamwork, holdånd og en god omgangstone og stemning
  • Lønpakken der omfatter bilordning, bliver forhandlet på konkurrencedygtige vilkår

Sådan søger du jobbet:

HR navigator medvirker ved ansættelsen. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte partner Poul Lauridsen på mobil 2841 2345 eller e-mail pl@hrnavigator.dk

Alle ansøgninger og henvendelser behandles med fuld diskretion.

Søg jobbet ved at klikke HER

Ansøgninger behandles løbende, og jobbet vil blive fjernet fra vores hjemmeside www.hrnavigator.dk, når den rette kandidat er fundet.