Projektleder – vandsektoren – Midtjylland (ID 40277)

Vandselskab i det nordlige Midtjylland søger en ingeniør eller maskinmester med el- og/eller maskinteknisk baggrund.


Arbejdsopgaver

Den primære arbejdsopgave er projektledelse på større udbygninger, renoveringer og ombygninger på de el- og maskintekniske dele. Mere specifikt…

  • sikre færrest mulige overløb ved anvendelse af nyeste teknologi, som f.eks. vejrrader data sammenholdt med ledningskapacitet og kapacitet på rensningsanlæg.
  • opsamling og bearbejdning af driftsdata
  • analyse af pumpedata sammenholdt med indsivningsdata fra fornyelsesplaner
  • udbud af driftsopgaver
  • deltagelse i branchenetværk
  • ad hoc opgaver

Jobbet har reference til afdelingslederen for planlægning og projektering.

Kvalifikationer:

Den rette kandidat er ingeniør, maskinmester eller lignende gerne suppleret med erfaring fra vand- og spildevandsområdet. Derudover…

  • gode samarbejdsevner
  • god til skriftlig og mundtlig kommunikation
  • kreativ, åben og samtidig struktureret
  • stor interesse for og gerne viden om vandforsyningsområdet og spildevandsområdet
  • kendskab til design af el- og maskintekniske anlæg på vand og spildevandsinstallationer, samt SRO-systemer
  • god IT forståelse, herunder konstruktionsprogrammer (evt. Micro Station), samt kendskab til administrative og driftstekniske programmer
  • kørekort er en nødvendighed for jobbet

Virksomheden tilbyder:

  • et spændende og krævende job i et hold af aktive og engagerede medarbejdere
  • mulighed for at anvende moderne arbejdsredskaber
  • godt og åbent arbejdsmiljø med en uformel stemning
  • gode muligheder for udvikling og efteruddannelse
  • løn i overensstemmelse med markedet

Tiltrædelse: Snarest belejligt

Vil du søge jobbet, er du velkommen til at kontakte Mogens Brock på 20 71 95 51 eller på mail mærket 40277 til mbr@hrnavigator.dk  Send gerne en kort motiveret ansøgning med en indikation af dine lønforventninger. Vedlæg evt. CV som Word-dokument navngivet således: ”fornavn_efternavn_CV.doc” eller som PDF-fil navngivet således ”fornavn_efternavn_CV.pdf”.

Obs ! Der er ikke nogen ansøgningsfrist. Når jobbet er blevet besat, vil det blive taget af vores hjemmeside. Vi gør opmærksom på, at jobbet vil være på flere forskellige jobportaler, som opererer forskelligt. Vil du være sikker på, at jobbet stadig er ”i live”, så kig på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk