Projektingeniør. Tunnel- og brokonstruktioner. (ID 10259)

Til projektafdeling ved RC Beton i Rødkærsbro søger HR navigator en alsidig ingeniør.

Afdelingen har 5 ingeniører og teknikere, der udarbejder tekniske løsninger på projekterne, kalkulere grundlaget for udarbejdelse af tilbud, og udarbejder produktionsgrundlaget. Til de mere komplekse statiske beregninger af betonkonstruktioner og specialelementer bruges eksterne ingeniører.

Opgaven
Du får ansvaret for gennemførelse af projekter under kalkulation, salg, produktion og udførelse, primært inden for præfabrikerede tunnel- og brokonstruktioner. Du fungerer samtidig som teknisk support til produktion og salg.
Der er tale om en afvekslende stilling med en bred kontaktflade til eksterne rådgivere, tilsynsmyndigheder, kunder, egne sælgere og produktionsafdelingen. Har du ambitioner om ledelsesansvar og flair for det, kan du få ansvaret for den koordinerende ledelse af afdelingens ressourcer, men det er ikke et krav.

Jobbet omfatter
• Tilbudskalkulation
• Teknisk salg
• Lettere projekteringsopgaver
• Udarbejdelse af produktionsgrundlag
• Projektstyring og tilsyn
• Teknisk support til produktion og salgsteam

Faglige kvalifikationer og personlige egenskaber
• Relevant ingeniøruddannelse eller andet, der matcher jobbet
• Erfaren bruger af MS Office-pakken (Word, Excel og Outlook) samt AutoCAD
• Erfaring fra bygge- og anlægsbranchen og gerne elementproduktion
• Godt overblik og kan håndtere flere bolde ad gangen
• Selvstændig og handlekraftig
• Positiv indstilling og godt humør
• Kommunikerer klart og overbevisende både mundtligt og skriftligt

Du tilbydes
• Et job i en innovativ virksomhed med forankring i beton
• Et selvstændigt og ansvarsfuldt job, med stor mulighed for at forme egne opgaver
• Afvekslende hverdag med nye udfordringer hver dag
• En uformel og humørfyldt omgangstone i hele virksomheden
• En løn der matcher dine kvalifikationer

Når du ansøger
Send venligst din ansøgning og dit CV, mærket ”Projektingeniør, ID 10259” som Word- eller PDF til pl@hrnavigator.dk

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte HR navigator, Partner Poul Lauridsen på tlf. 2841 2345. Alle ansøgninger og forespørgsler behandles med fuld diskretion.

Obs! Da vore ledige stillinger er opslået på flere jobportaler, som arbejder med forskellige retningslinjer, gør vi opmærksom på at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist på vores stillinger, men at du kan søge stillingen så længe stillingsannoncen er aktiv på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk