Projekteringsassistent – MES Brande (ID 20303)
Assistent til projektering – administrative opgaver med teknisk fokus – MES Brande a.m.b.a. (ID 20303)
MES a.m.b.a. i Brande har som fornemmeste opgave at sikre lave elpriser, høj forsyningssikkerhed og god service til de ca. 16.500 daglige kunder. MES arbejder for at skabe værdi for kunderne, andelshaverne samt medarbejderne.
Vi søger en projekteringsassistent til varetagelse af teknisk administrative opgaver, som menneskeligt passer til værdierne: dialog – respekt – involvering – positiv – samarbejde.
Du bliver en vigtig person i en mindre afdeling med tætte samarbejdsrelationer til drifts- og anlægsafdelingen.
Jobbet:
Du skal varetage teknisk administrative opgaver i et lille projekteringsteam. Dit fokus skal være administrativt med et teknisk afsæt. De daglige arbejdsopgaver vil omfatte arbejde i Netbas med indtegning og ajourføring af projekter, kontakt til myndigheder om f. eks ledningsfremføring samt tinglysning og aflysning af 10 kV og 60 kV anlæg.
Du vil blive involveret i opgaver omkring NetBasGIS – projektering af 10 kV og 0,4 kV anlæg – vedligeholdelse af stationer – udligningssager – drift og udbygning af stationer.
Forventninger til dig:
Du har formentlig en el baggrund eller en teknisk baggrund fra en projektafdeling i en energiforsyning. Alternativt har du erfaring med administrative procedurer i en teknisk organisation. Har du kendskab til NetBas og erfaring med myndighedskontakt, er det et plus.
Du har formentlig kendskab med belastningsberegninger, vedligeholdelse, udbygning, projektering af el nettet, vil det være en fordel.
IT skal være et naturligt arbejdsredskab i din hverdag, og du skal have et skudsmål som værende dygtig og kompetent.
Det personlige:
Du skal være samarbejdsorienteret og i stand til at arbejde sammen med andre mod et fælles mål. Du skal have viljen til at nå de aftalte opgaver til aftalt tid og i aftalt kvalitet. Du skal have det godt med at blive målt, f. eks ved årlige aftalte personlige og fælles KPIér.
Du tilbydes:
Du tilbydes et job i en mindre energiforsyningsvirksomhed med brede samarbejdsflader. Gode kollegaer som er beredte til at møde de fremtidige udfordringer. Løn- og pensionsforhold og andet vil modsvare jobbets ansvar.
Andet:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Partner Hans E. Fischer, HR Navigator. +45 26857555 eller mail hef@hrnavigator.dk, som deltager i rekrutteringsprocessen.
Send din ansøgning og CV snarest muligt og senest 9. april 2015.
Stillingen vil blive fjernet fra nettet og vores hjemmeside, når den er besat