Produktionsteknolog – maskintekniker – konstruktionsafdeling – Østjylland (ID 20376)

Produktionsteknolog

Produktionsteknolog – maskintekniker – konstruktionsafdeling – Østjylland (ID 20376)

K. S. M. Kragelund ApS, Løsning er en veletableret virksomhed med mere end 50 år på markedet – og stadig i vækst. Virksomhedens aktiviteter går i flere retninger, nemlig

* Moderne smede- og maskinfabrik, der udfører alle former for underleverandørarbejde inden for svejsning og skæring samt valse-, bukke- og savearbejde

* Produktion og markedsføring af HEMA udstyr og Kolster spjæld samt serviceopgaver til industri og landbrug

Organisationen er løbende blevet tilpasset, og der er senest etableret en konstruktionsafdeling bestående af tre medarbejdere, som skal bistå virksomhedens afdelinger med faglig bistand og teknisk kompetence. Til denne afdeling søges en teknisk kompetent medarbejder, som kan indgå i det nyetablerede konstruktionsteam.

Jobbet og din arbejdsdag:

Du skal tage din plads i konstruktionsafdelingen, og med dine tekniske kompetencer skal du klargøre opgaver til produktionen. Du vil få tæt kontakt til værkstedet og være sparringspartner til produktionen.Du vil få mange typer varierede opgaver fra komplekse problemstillinger til mere tilgængelige udfordringer inden for både mekanik, hydraulik og pneumatik.

Du skal sikre den tekniske løsning, vælge de rette komponenter og dermed medvirke til en effektiv og sikker fremstilling. Også eksterne kunder vil du få en berøringsflade til, da du skal drøfte og afklare tekniske løsninger med disse.Dine kollegaer er ”tekniske nørder”, og du vil få reference til lederen af konstruktionsafdelingen.

Forventninger:

Vi forventer, at du har en baggrund som maskintekniker eller produktionsteknolog samt har kendskab og erfaring med metalindustrien.Du skal være konstant nysgerrig på at finde løsninger, sikre kvaliteten og dokumentationen for produktion og kunder. Kort sagt – du skal brænde for dit fag og være dedikeret til dit job samt have lyst til at udfordre.

CAD og Inventor skal være kendte værktøjer, som du skal være skarp i.

Det er vigtigt, at du er fagligt kompetent og har styr på dine ting. Konstruktionsafdelingens placering i organisationen betyder, at du skal være i stand til at få håndværk og kundekontakt til at gå op i en højere enhed.Dit materialekendskab skal være stort og solidt, da du skal være i stand til at træffe nogle underbyggede valg.

Det personlige:

Du skal være en åben person som via dialog kan dele og tilføre viden til øvrige. Strukturen i dit arbejde skal være på plads, således at dokumentation m.v. ikke på noget tidspunkt bliver et problem.Du skal være i stand til at kæmpe for sagen og være nysgerrig for at komme i gang med den næste opgave.

Du tilbydes:

Et job som må være enhver maskinkonstruktørs ”drøm”, da arbejdet spænder bredt og er meget afvekslende. Kollegaerne er både kompetente og dedikerede og er meget opsatte på at få konstruktionsafdelingen placeret godt i organisationen og i opgaverne.

Dagligdagen er uformel og omgangstonen er kammeratlig og hjertelig. Virksomheden dyrker følgende værdier:’

Fleksibilitet – højt serviceniveau – leveringssikkerhed – kompetente medarbejdere – samarbejdsvilje- og evne – medarbejderindflydelse.’

Løn- og pensionsforhold på markedsvilkår, kantineordning med frokost og middagsordning, personaleaktiviteter, hjemmearbejdsplads efter aftale.

Rekrutteringsprocessen:

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Partner Hans E. Fischer, HR Navigator, tlf. +45 2685 7555 eller mail hef@hrnavigator.dk, som deltager i search og rekrutteringsprocessen.Stillingen vil blive markeret som besat på vores hjemmeside, når den rette kandidat er fundet.

Søg jobbet: her