Produktchef til Samson Agros landbrugsmaskiner. (ID 10311)

Samson

Samson Agro A/S har en ambition om at opnå positionen som den førende leverandør af fastmøg- og universalspredere til maskinstationer og industrielle animalske producenter i Europa. Virksomheden, der har en solid økonomi, er i vækst og befinder sig i en spændende fase med opgradering af eksisterende- og udvikling af nye maskiner.

Med reference til marketingchefen, får du som produktchef ansvaret for fastmøg-og universalspredere, hvor du bliver det centrale tekniske omdrejningspunkt og bindeled mellem slutkunder, salgsorganisation og udviklingsafdelingen.

Inden for rammerne af den overordnede vision og mission, bliver det din fornemmeste opgave, at præge produktudviklingen, og sørge for at Samson A/S opbygger et endnu stærkere maskinsortiment til fremtiden, herunder at udarbejde udviklings- og produktforslag, og fremlægge disse til godkendelse hos selskabets produktudviklings komite. Du bliver også det centrale kommercielle omdrejningspunkt, via ansvar for dokumentation af markedspotentiale, target kostpriser, salgspriser samt udarbejdelse af morgendagens marketing materiale.

Af opgaver kan nævnes:
• Indhente, behandle og dokumentere markedsinput og udviklingsforslag fra slutkunder, forhandlere, salgs- og serviceorganisationen
• Assistere udviklingschefen og ledelsen med udarbejdelse og løbende opdatering af selskabets overordnede produktudviklingsplan – samt den løbende årlige sortimentsplanlægning
• Produkttræning af salgsorganisation og forhandlere
• Produktpræsentationer for forhandlere, maskinstationer og industrielle landbrug
• Arrangere og gennemføre markdemonstrationer
• Udarbejde og vedligeholde præcise salgsargumenter for Samson Agros løsninger og produkter
• Udarbejde og vedligeholde understøttende teknisk salgsmateriale for Samson Agros løsninger og produkter
• Gennemgang af kundeordrer, hvor konfiguration ligger uden for optionslisten
• Konkurrentovervågning og -dokumentation

Din profil:
• Landbrugserfaring eller landbrugsmaskine faglig baggrund er nødvendig
• Praktisk erfaring med udbringning af husdyrgødning samt faglig viden omkring gødskning er ligeledes vigtige kvalifikationer
• Udadvendt positiv personlighed og gerne erfaring med formidling af fagligt stof til grupper
• Analytisk begavet, en god lytter samt en stærk kommunikator
• Systematisk og struktureret arbejdsform
• Engelsk og tysk på forhandlingsniveau er et krav. Fransk er et plus, men ikke et krav
• Bopæl i rimelig køreafstand fra fabrikken i Viborg
• Du skal forvente 30-40 rejsedage om året

Du tilbydes:
• Job i en international og danskejet virksomhed med et stærkt varemærke, en solid økonomi og ambitiøse vækstambitioner
• En spændende operationel og strategisk stilling med stort ansvar og bredt samarbejde til andre funktionsområder i og uden for organisationen
• En lønpakke der matcher dine kvalifikationer

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR navigator, Partner Poul Lauridsen på tlf. 2841 2345. Alle ansøgninger og forespørgsler behandles med fuld diskretion.

Sådan søger du jobbet:
HR navigator medvirker ved ansættelsen. Send venligst din ansøgning og dit CV, mærket ”Produktchef, ID 10311” som Word- eller PDF til pl@hrnavigator.dk

Obs! Vi behandler ansøgningerne løbende. Da vore ledige stillinger er opslået på flere jobportaler, som arbejder med forskellige retningslinjer, gør vi opmærksom på, at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist, men at du kan søge så længe stillingsannoncen er aktiv på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk

SAMSON AGRO A/S er blandt Europas førende producenter af maskiner og redskaber til udbringning af naturgødning i landbruget, og tilbyder markedsførende teknologi på flere områder. Virksomheden, der har hovedkontor og produktion i Viborg, har omkring 170 medarbejdere. SAMSON AGRO A/S – Growing Together. Læs mere på www.samson-agro.com