PR- og kommunikationsansvarlig til Folkesparekassen (ID10671)

Vi søger en PR- og kommunikationsansvarlig, der kan være med til at sætte Folkesparekassen på landkortet.

Når du vælger Folkesparekassen, vælger du både med hjerne og hjerte.

Kan du skabe opmærksomhed og synlighed? Har du lyst til at arbejde for et pengeinstitut, der har som formål at medvirke til en bæredygtig samfundsøkonomi og et bedre miljø? Så er det måske dig, vi søger.

Selvstændig idérig kommunikatør.

Du har en baggrund i kommunikation eller som journalist, og du har tidligere skabt synlighed og målbare resultater. Du engagerer dig i samfundsforhold og miljø. De sociale medier er din hjemmebane, og du ved, hvordan man opnår mediernes og omverdenens opmærksomhed. Som person er du udadvendt, kontaktskabende og trives godt i fysiske netværk med interessegrupper.

Du bliver den drivende kraft i udbredelse af Folkesparekassens værdier. Jobbet fordrer, at du kan arbejde selvstændigt. Dertil kommer, at du har IT forståelse og har let ved at tilegne dig færdigheder i nye systemer.

Dit arbejdssted bliver Silkeborg afdelingen, der består af hovedkontoret og en kundeafdeling. Stillingen er fuldtid. Læs mere om Folkesparekassen HER

Primære arbejdsopgaver:

  • Kommunikation af Folkesparekassens værdier i alle sammenhænge
  • Pressemeddelelser, artikler, blogindlæg m.m.
  • Øge sparekassens aktiviteter og synlighed på de sociale medier
  • Videreudvikling af hjemmesiden som kommunikationsplatform
  • Kunde- og nyhedsbreve
  • Deltage i relevante netværk

Dertil kommer:

  • Annoncering, sponsorater og generel markedsføring
  • Intern kommunikation, intranet
  • Ansvar for digitale kundevendte løsninger
  • Kundeevents og arrangementer, planlægning, koordinering og gennemførelse
  • Opdatering af hjemmeside

Du tilbydes:

  • En ansvarsfuld, bred, varieret, og udfordrende hverdag
  • Du er drivkraften og får stor indflydelse på egen arbejdssituation
  • Løn og personalegoder, der matcher dine kvalifikationer

Ansøgning:

HR navigator medvirker til ansættelsen. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR navigator, Partner Poul Lauridsen, på tlf. 2841 2345 eller e-mail pl@hrnavigator.dk.

Søg jobbet ved at trykke HER

Alle ansøgninger og forespørgsler behandles med fuld diskretion. Ansøgningerne behandles løbende, og stillingen kan søges, så længe den er aktiv på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk. Tiltrædelse hurtigst mulig.