Personlig assistent, Cand merc eller lign for Sales Director – JELD-WEN, Danmark A/S (ID 20265)

Personlig assistent (PA) Cand. Merc eller lign. for Sales Director – JELD-WEN, Danmark A/S – Herning (ID 20265)

Virksomheden

JELD-WEN Windows & Doors er en amerikansk koncern med en canadisk kapitalfond som hovedaktionær. Koncernen har aktiviteter på fire kontinenter og er verdens største inden for sit felt. JELD-WEN er også i Europa ledende inden for produktion og markedsføring af døre.

JELD-WEN Northern Europe har salgs- og produktionsenheder i 7 europæiske lande – Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland, Rusland. Her arbejder mere end 2.500 dedikerede medarbejdere for at realisere den vækststrategi, som skal gøre JELD-WEN markedsledende. I Danmark er JELD-WEN nr. 73 på Top 100 over danske succesfulde virksomheder. Northern Europe omsætter samlet for mere end 300 mio. EUR årligt.

Til Sales Director for Northern Europe med base i Herning søges en personlig assistent (PA), da den nuværende fortsætter i en stilling som Manager for Product Management i organisationen.

Jobbet og ansvaret:

Du skal arbejde i direkte linje, og får reference til Sales Director for Northern Europe. Dine udfordringer bliver såvel på det strategisk- som på det taktiske plan. Af væsentlige elementer kan nævnes:

  • Analyser af udvikling på omsætning- og pris i produktområder på tværs af markeder og segmenter
  • Udarbejdelse af konkrete business cases
  • Opfølgning på planer og budgetter
  • Projektledelse og koordinering af projekter
  • Opfølgning på handlinger og planer i forhold til salgsstrategi
  • Udarbejdelse af præsentationer og planlægning til møder for Sales Director
  • Kontakt og dialog med key accounts
  • Understøttelse af ad-hoc opgaver på det operationelle plan.
  • Etc.

Det siger næsten sig selv, at ansvaret i jobbet er stort, og du skal være i stand til at forvalte dette, i en dagligdag med udfordringer og nogle gange korte deadlines. Når det er sagt, skal det også nævnes, at der er en stor frihedsgrad i jobbet, når tingene fungerer.

Der vil årligt være 20-40 rejsedage i jobbet. Enten sammen med Sales Director eller selvstændigt.

Baggrund og forventning:

Du skal have et godt fundament. Det kan være en baggrund som cand. merc. eller lignende. 1-3 års erfaring, gerne international.

Dit fokus skal være på det økonomiske og det forretningsmæssige plan. Du skal brænde for at arbejde med analyser, projektledelse og supply chain (marketing). Oplæg og materiale udarbejdelse i forbindelse med præsentationer, må gene være en spidskompetence.

Koncernsproget er engelsk, hvorfor du skal beherske engelsk på højt niveau. Vi ser gerne, at du mestre Excel og Power Point på et meget højt niveau.

 

Det personlige:

Frem for alt skal du være ambitiøs og dedikeret til dit job. Du skal være sikker i din kommunikation, hvad enten det er internt eller eksternt. Dine præsentationer gennemfører du sikkert og overbevisende. Det er helt nødvendigt, at du er selvkørende, proaktiv og i besiddelse af et højt energi niveau.

Værdier som troværdighed, ansvarlighed, robusthed i samspil med respekt og humor, skal være dit helt naturlige afsæt i livet.

Du tilbydes:

Et krævende, udfordrende og stimulerende job i en sund og ambitiøs virksomhed. Gagepakken, inkl. pensions- og sundhedsordning, vil matche markedet, erfaring og kompetencer.

Andet:

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Partner Hans E. Fischer, HR navigator tlf. + 45 2685 7555 eller mail: hef@hrnavigator.dk, som deltager i rekrutteringsprocessen.

Alternativt hos HR Business Partner, Scandinavia, Gregers Terp, JELD-WEN Danmark A/S, + 45 4119 8004

På hjemmesiden www.jeld-wen.dk,  finder du yderliere oplysninger om virksomhed og produkter.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, hellere i dag end i morgen, til hef@hrnavigator.dk mærket ” PA JELD-WEN, ID 20 265”. Vi behandler ansøgninger løbende.

Da vore ledige stillinger optræder på flere jobportaler, som arbejder med forskellige retningslinjer, er der ikke anført nogen ansøgningsfrist. Stillingen vil blive fjernet fra nettet og vores hjemmeside, når den er besat.