Økonomichef – Cand. Merc. – HD (R) – entreprise – Østjylland (ID 20360)

Entreprisevirksomhed – Østjylland

Økonomichef – Cand. Merc. – HD (R) – entreprisevirksomhed – Østjylland (ID 20360)

For kunde søges en serviceminded og kvalitetsbevidst økonomichef til varetagelse af virksomhedens samlede økonomistyring.

Virksomheden er centralt placeret i Østjylland, og er en stor håndværker- entreprisevirksomhed med betydelige aktiviteter på ejendomsmarkedet.

Kendskabsgraden til virksomheden lokalt og regionalt er stor.

 

Jobbet:

Med reference til direktøren og som nøgleperson i ledergruppen får du ansvaret for virksomhedens samlede økonomi og finansfunktion. Afdelingen beskæftiger 3 kompetente medarbejdere, som du skal være daglig leder og sparringspartner for.

De daglige opgaver tager afsæt i økonomistyring, regnskab og rettidig rapportering, hvor du bliver ansvarlig for budgettering, budgetopfølgning, udarbejdelse måneds- og kvartalsrapporter, samt likviditetsstyring.

Udover aktiv deltagelse i ledergruppen skal du deltage i bestyrelsesmøder med fremlæggelse af oversigter, projekter, ledelsesrapporter og ikke mindst gennemarbejdede beslutningsoplæg.

 

Forventninger til dig:

Du har indgående erfaring med årsregnskabsaflæggelse både hands-on og overordnet. Du har en stærk økonomisk profil, som kan kombineres med forretningsmæssige udfordringer og problemstillinger. Du har erfaring med rapportering, lønkørsler, projektregnskaber, entreprisekontrakter og likviditetsstyring, etc.

Du tænker forretningsmæssigt og systemisk og sætter en ære i at levere overblik og beslutningsoplæg i god kvalitet.

Du er vant til at tage dialogen med pengeinstitutter, revisorer og øvrige eksterne samarbejdspartnere.

Din uddannelse er en relevant videregående som Cand. Merc., HD (R) eller tilsvarende. Du kommer måske fra en central funktion i en entreprisevirksomhed eller tilsvarende.

 

Det personlige:

Du er en åben og positiv person, som er bevidst om kvalitet, god service, ansvarlighed og ikke mindst selvstændighed.  Du siger din mening, og du kan tåle at få modspil.

Du skal være den strukturerede, loyale og pligtopfyldende medarbejder, som tænker foran udfordringer og problemstillingerne.

Hvis du samtidig har en god gennemslagskraft og pondus, således du kan opfylde dine aftaler og mål, er du det match vi søger.

 

Vi tilbyder:

En meget selvstændig og attraktiv stilling i en levende organisation, hvor holdånd er en bærende kraft. Der er en flad ledelsesstruktur, hvor medindflydelse og engagement er dagligdag. Lønnen vil ligge på et attraktivt niveau på markedsvilkår. Overskudsbonus og pensionsordning.

Tiltrædelse efter aftale.

 

Rekrutteringsprocessen:

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Partner Hans E. Fischer, HR Navigator, tlf. + 45 2685 7555 eller hef@hrnavigator.dk

Ansøgninger behandles løbende.

Ansøg: her

Stillingen vil blive markeret som besat på vores hjemmeside, når den rette kandidat er fundet.