Maskintekniker – Produktionsteknolog – Skæring – Laser – Østjylland (ID 20281)

Maskintekniker – produktionsteknolog – KSM Kragelund – skæring – laser (ID 20281)

KSM Kragelund er en veletableret virksomhed med mere end 50 år på markedet – og stadig i støt vækst.

Virksomheden har en stor og bred aktivitetsflade og kan opdeles i 3 hovedområder, nemlig:

  • Pladebearbejdning med skæring, svejsning, valsning, savning og bukning
  • Egenproduktion af kraner som markedsføres under navnet HEMA kranudstyr
  • Smede- og maskinværksted

Der er etableret egen ingeniørafdeling, som har specialiseret sig med projektering, konstruktion og salg af luft- og røggasspjæld til bl.a. kraftvarmeværker og containerskibe. Virksomheden er beliggende i Kragelund mellem Vejle og Horsens, og er en af de mest alsidige af sin art med en bred aktivitetsflade. Beskæftiger i dag ca. 75 medarbejdere, og der øges stadig grundet høj aktivitet.

Jobbet:

Du skal indgå i skæreafdelingen og varetage følgende opgaver:

  • Klargøre opgaver til produktionen
  • Planlægning, optimering og ressourcestyring af produktionen
  • Tilbudsberegning og efterkalkulation
  • Kundekontakt
  • Salg

Du vil få en afvekslende hverdag med stor indflydelse. Ledelsesstrukturen er flad, og der er altid plads til nye ideer, og der er bogstaveligt talt ”højt til loftet”.

Du vil referere til skærechefen, som er en del af ejerkredsen bag virksomheden.

Forventninger:

Vi forventer, at du kommer med en baggrund som maskintekniker eller produktionsteknolog samt har erfaring og kendskab til flamme-/plasmaskæring. Kendskab til laserskæring foretrækkes, men er ingen betingelse, da du vil få en grundig oplæring og instruktion.

Du skal være fagligt kompetent og have styr på dine ting. Du skal formå at få håndværk og kundekontakt til at gå op i en højere enhed. Endelig skal du være dedikeret til dit job, hvilket betyder, at du skal være villig til at deltage i den løbende udvikling samt deltage i messer og lignende.

Det personlige:

Det er nødvendigt, at du er en udadvendt person, som gerne kommunikerer og er i dialog med dine kollegaer og kunder. Du skal være i stand til at takle en travl hverdag med mange impulser. Der er konstant skiftende opgaver, og det er nødvendigt, at du er omstillingsparat.

Det vil være en stor fordel, at du er kreativ og kan se løsninger, som kunden måske ikke selv er i stand til at beskrive. Din hverdag må gerne være præget af nysgerrighed, som er balanceret af med stabilitet.

Du tilbydes:

Afvekslende job i en virksomhed med en flad ledelsesstruktur, hvor medarbejderne bliver hørt, hvor forslag kommer på bordet og bliver behandlet. I dagligdagen er der en uformel omgangstone med det klare sigte at ramme kerneværdierne, som er:

Fleksibilitet – højt serviceniveau – leveringssikkerhed – kompetente medarbejdere – samarbejdsvilje- og evne – medarbejderindflydelse.

Du tilbydes jobløn og pensionsordning på markedsvilkår, kantineordning, personaleaktiviteter, bærbar PC, telefon, hjemmearbejdsplads efter aftale.

Andet:

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Partner Hans E. Fischer, HR Navigator +45 2685 7555, som deltager i ansættelsesprocessen.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, hellere i dag end i morgen, til hef@hrnavigator.dk mærket ” Maskintekniker ID 20281”.

Da vore ledige stillinger optræder på flere jobportaler, som arbejder med forskellige retningslinjer, er der ikke anført nogen ansøgningsfrist. Stillingen vil blive fjernet fra nettet og vores hjemmeside, når den er besat.