Kvalitetschef. (ID 10665)
Leverandør til industrien og den internationale vindmøllebranche.
Jobbet:
Som kvalitetschef får du det overordnede internationale ansvar for certificeringer og opfyldelse af kundekrav til systemer og dokumentation i to danske og tre mindre udenlandske afdelinger. Selve ansvaret for processernes stabilitet er placeret decentralt.
Stillingen er organisatorisk forankret som en stabsfunktion. Du refererer til virksomhedens CEO, sidder med i ledergruppen og har et naturligt tæt samarbejde med dine internationale kollegaer. Du har tilknyttet 2 dedikerede medarbejdere. Arbejdspladsen er er beliggende i Midt- og Vestjylland. Der må påregnes rejseaktivitet i mindre omfang på 15-20 dage årligt.
Virksomheden er i dag certificeret i henhold til ISO 9001 og ønsker certificeringer gennemført i henhold til miljøstandarden ISO 14001 og arbejdsmiljøstandarden ISO 45001. Desuden arbejdes der aktivt for at opfylde de nyeste kundekrav, herunder APQP4Wind, og specifikke krav til leveringer til offshore- og industrikunder.
Af ansvarsområder og arbejdsopgaver kan nævnes:
- Administration af kvalitetssystemet så aktiviteter koordineres og fører til løbende forbedringer, herunder medarbejderinformation og uddannelse
- Sikkerhedsrelaterede opgaver i relation til egen virksomhed, kunder og leverandører
- Interne og eksterne audit, herunder leverandøraudits omkring udvikling af deres procedurer og processer
- Kommunikation med certificerende myndigheder
- Identificere synergier og best practices, og fungere som bindeled til ledelsen i processen med at optimere bevidstheden om kvalitet og sikkerhed
Om virksomheden:
Vores kunde er nordens førende på sit område, og omsætter for et større trecifret millionbeløb med en meget god soliditetsgrad. Virksomheden producerer tekniske systemer og totalløsninger til industrien og den internationale vindmøllebranche. Der arbejdes efter strenge krav til kvalitet, dokumentation og certificeringer med stor fokus på servicegrad kundepleje og tilfredshed. Ved siden af den omfattende egenproduktion lagerføres og forhandles der et meget stort og bredt program af tekniske komponenter.
Din profil:
Vi søger en person, som trives med at arbejde i et dynamisk internationalt miljø med fokus på de strategiske mål. Du motiveres af at bringe nye idéer i spil og ved at se tingene ske. Du kan lide udfordringer og har stærke personlige egenskaber til at skabe motivation og engagement i organisationen.
Vi formoder at du kommer med erfaring fra en produktionsvirksomhed, og det er absolut en meget stor fordel, hvis du har arbejdet efter vindmøllebranchens standarder og kvalitetskrav APQP4Wind.
Du har en relevant uddannelse indenfor området. Six Sigma erfaring er en fordel, gerne Green Belt og helst Black Belt. Godt kendskab til ISO 9001, IATF 16949, ISO 14001. ISO45001 er en fordel.
Du tilbydes:
En spændende og udadvendt stilling med stort ansvarsområde, hvor der bliver lejlighed til at præge dagligdagen og din egen udvikling. Gagen forhandles individuelt under attraktive ansættelsesvilkår.
For yderligere oplysninger om virksomheden og stillingen:
Du er velkommen til at kontakte Poul Lauridsen, Partner i HR navigator på mobil +45 2841 2345 eller e-mail pl@hrnavigator.dk. Din ansøgning eller forespørgsel behandles med fuld diskretion, og videregives ikke til kunden uden din tilladelse.
Ønsker du at søge jobbet:
Søg jobbet ved at trykke HER
Ansøgningerne behandles løbende, og jobbet vil blive fjernet fra vores hjemmeside www.hrnavigator.dk, når den rette kandidat er fundet.