Kundekonsulent – privatkundemarkedet – MES Brande – (ID 20340)

Kundekonsulent – privatkundemarkedet – MES Brande – (ID 20340)

MES a.m.b.a i Brande har som fornemmeste opgave at sikre lave elpriser, høj forsyningssikkerhed og god service for de ca. 16.500 kunder. Hertil kommer aktiviteter og investeringer i fibernet. MES arbejder for at skabe værdi for kunderne, andelshaverne og medarbejderne.

Vi søger en kundekonsulent til privatkundemarkedet.

Samspillet i organisationen bygger på værdierne: Dialog – respekt – involvering – positiv og samarbejde.

Du bliver en del af et mindre team i administrationen.

Jobbet:

Det er et alsidigt job for den udadvendt og nysgerrige som kan vedligeholde og styrke samarbejdet med de lokale ambassadører. Disse kan være boligselskaber og ejendomsmæglere etc.

Du skal vedligeholde og søge ny viden om markedet og konkurrenterne, samt sikre at kundekonsulenterne i kundeservice er opdateret med nyeste tiltag.

Det forventes, at du hurtigt kan blive en aktiv spiller omkring produktvedligeholdelse og markedsføringstiltag som koordineres med El-salg Shared Service. Du skal deltage aktivt i netværkssamarbejde og netværksmøder med El-salg Shared Service, som er fælles med andre energiselskaber.

Endelig skal du have styr på markedsføring via hjemmeside, de sociale medier, annoncer etc. Du skal være klar til at optræde og deltage i messer og lignende kundeaktiviteter.

Der er tale om et fuldtidsjob, og du vil få reference til økonomichefen.

Forventninger:

Det forventes, at du tidligere har prøvet en lignende rolle. Ikke nødvendigvis i branchen, men gerne i lokalområdet, da det er den nære kundekreds.

Du skal være i stand til at ”tage fra” og selvstændigt ”løbe” med opgaverne.

Din arbejdsfacon skal være kreativ og iderig og alligevel systematisk og struktureret. Ligesom du skal være i besiddelse af et godt overblik.

Om dig:

Du skal være en udadvendt, smilende og kontaktskabende person, som både kan være nysgerrig og opsøgende, samtidig med at de rette budskaber omkring marked, produkter, konkurrenter etc. bliver bragt videre i organisationen.

Troværdighed skal være en selvfølge.

I samspillet med kunder og kollegaer skal du være åben, dialog skabende med en positiv og imødekommende tilgang. Du skal være samarbejdsorienteret mod fælles aftalte mål.

Du skal sigte mod aftalte resultater og ikke have noget imod at bliver målt, f. eks ved årlige personlige og fælles aftalte KPI ér.

Du tilbydes:

Du tilbydes et job i en mindre energiforsyningsvirksomhed med brede samarbejdsflader. Gode kollegaer som er klar til at møde fremtidige udfordringer. Løn- og pensionsforhold vil modsvare jobbets ansvar.

Andet:

Har du spørgsmål. Er du velkommen til at kontakte Partner Hans E. Fischer, HR Navigator + 45 26857555 eller mail hef@hrnavigator.dk, som deltager i rekrutteringsprocessen.

Send din ansøgning hurtigst muligt til hef@hrnavigator.dk – mærket” Kundekonsulent ID 20340”

Stillingen vil blive fjernet fra nettet og vores hjemmeside, når den er besat.