Kreditkonsulent til hovedkontoret i Salling Bank A/S (ID 10352)

For Salling Bank A/S i Skive, søger vi en engageret kreditkonsulent, som vil være en del af fremtidens kreditfunktion i banken.

Dette er jobbet for dig, som ønsker at blive en bærende del af en mindre organisation i udvikling. Du får indflydelse og samtidig, i en vis udstrækning, mulighed for at påvirke jobbet efter dine ønsker til konkrete arbejdsområder inden for kreditfunktionen. Løn- og ansættelsesvilkår vil matche dine kvalifikationer.

Arbejdsopgaverne:

Som kreditkonsulent vil de primære arbejdsopgaver være at:

  • kreditbehandle låneansøgninger og som led heri give sparring til kollegaerne i afdelingerne
  • deltage i implementering i forhold til ny regulering, interne tiltag samt undervisning af bankens rådgivere
  • fortage kontrol og overvågningsopgaver på kreditområdet (fx krediteftersyn af bankens afdelinger)
  • være sparringspartner for bankens erhvervsrådgivere i forhold til spørgsmål relateret til regnskabsmæssige forhold
  • følge med i og holde dig ajour med ændringer i lovgivningen på kredit- og regnskabsområdet
  • udarbejde forretningsgange og vejledninger som understøtter en sund kreditkultur
  • udarbejde specialanalyser og rapportering på kreditområdet (herunder til bankens direktion og bestyrelse) 

Dine kvalifikationer:

Formodentlig er du i dag ansat i en lignede stilling i en kreditafdeling, men ønsker at blive en del af en stærk funderet lokal bank, hvor du får stor indflydelse på og variation i egne arbejdsopgaver og banken som helhed.

Alternativt er du erhvervsrådgiver eller afdelingsleder i en bank med stor interesse på kreditområdet. Herudover har du taget relevant efteruddannelse, som f.eks. HD (eller er i gang hermed). Vi er åbne overfor andre indgangsvinkler, men det er en forudsætning, at du har en bankfaglig uddannelse.

Dine kompetencer:

I stillingen som kreditkonsulent vægter vi, at du besidder følgende kompetencer i høj grad:

  • har gode kommunikationsevner, udadvendt og besidder et godt humør med en god grad af empati
  • nyder at give god og værdifuld til sparing til dine kollegaer
  • har kritisk sans og ikke er bange for stå ved din holdning
  • vægter kvalitet i dit arbejde og kan håndtere pressede situationer
  • er værdiskabende og løsningsorienteret
  • har flair for IT og ser området som værdifuld for fremtidens rapportering og overvågning på kreditområdet
  • er udpræget teamplayer, som også har lyst og overskud til at hjælpe med de øvrige opgaver i kreditafdelingen
  • trives med forandring og en hverdag, der har stor grad af variation, og som ikke altid er forudsigelig

Rekrutteringsprocessen: 

HR navigator medvirker ved ansættelsen, og har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte partner Poul Lauridsen, på mobil 2841 2345 eller e-mail pl@hrnavigator.dk

Ansøgninger behandles løbende, og jobbet vil blive fjernet fra vores hjemmeside www.hrnavigator.dk, når den rette kandidat er fundet.

Alle ansøgninger og forespørgsler behandles med fuld diskretion.

Søg jobbet HER

Tiltrædelse snarest muligt

Afdelingen består i dag af 2 dygtige kreditkonsulenter og en regnskabsanalytiker under ledelse af en kreditdirektør. Afdelingen er placeret sammen bankens juridiske afdeling, hvorfor du også vil opleve et tæt samspil med denne funktion. I alt kan du se frem til, at få 8 engagerede kollegaer.  

Da Salling Bank A/S er en lokal bank, som vægter lokalområdet højt, vil det være en fordel, at du bor i bankens markedsområde eller på sigt er villig til at flytte hertil. Bankens markedsområde er en radius på ca. 50 km. fra Skive, og omfatter foruden Salling bl.a. områderne Viborg, Vinderup og Nykøbing Mors.