International Reservedelschef. Eftermarkedet for landbrugsmaskiner. (ID 10295)

Samson

For Samson Agro A/S i Viborg, søger vi en erfaren reservedelschef, der får internationalt ansvar for SAMSON AGRO Spare Parts. Du refererer til salgs- og marketingchefen.

JOBBET:

Du kommer du til at arbejde i et ungt og dynamisk team med internationalt fokus. Du får ansvaret for en betydelig omsætning, og skal sikre et professionelt reservedels-set-up til kunderne i både ind- og udland. Du bliver en central person omkring af Samsons fortsatte strategiske vækststrategi.

I dagligdagen vil du få følgende ansvarsområder:

• Udvikle marketingværktøjer for at øge salg, som f.eks. salgskampagner og reservedelspakker
• Daglig kontakt med Key-Accounts i både ind- og udland, hvorfor ca. 20 årlige rejsedage må påregnes
• Sikre at den webbaserede reservedelsportal Doc-Ware er opdateret og fortsat udvikles
• Arbejde med prissætning og prislister herunder sikring af konkurrencedygtigheden
• Partssupport i samarbejde med servicepersonalet i ind- og udland

KVALIFIKATIONER:

Som ideel kandidat har du erfaring fra en producerende virksomhed, og har arbejdet i en lignende stilling. Vi forventer, at du besidder følgende kvalifikationer:

• Uddannelsesmæssigt kommer du med en kommerciel reservedelsbaggrund eller en teknisk reservedelsbaggrund og gerne med en videregående uddannelse inden for handel
• Gode kommunikationsevner på dansk, engelsk og tysk, både skriftligt og mundtligt. Fransk vil være et ønske
• Kan kommunikere vision, strategi og målsætninger, således disse opleves positivt af kunderne i den daglige omgang med eftermarkedsorganisationen
• Erfaring med Excel på udvidet niveau ligesom kendskab til Doc-Ware og Dynamics AX foretrækkes
• Behersker håndtering af store datasæt og komplicerede sammenhænge
• International erfaring vil være en fordel

Du er udadvendt og din arbejdsform er systematisk og struktureret. Du sætter en ære i at levere kvalitet og stiller høje krav til dig selv og dine omgivelser.

VI TILBYDER:

• En krævende og spændende stilling med bredt samarbejde til andre funktionsområder i organisationen, bl.a. udvikling, indkøb og produktion
• Internationalt ansvar for SAMSON AGRO Spare Parts, og den dertilhørende betydelige omsætning
• Beføjelser til at udvikle bæredygtige koncepter, som sikrer optimal kundetilfredshed
• En lønpakke der honorerer de ønskede krav

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte HR navigator, Partner Poul Lauridsen på tlf. 2841 2345 eller Partner Mogens Brock 2071 9551. Alle ansøgninger og forespørgsler behandles med fuld diskretion

Sådan søger du jobbet:

HR navigator medvirker ved ansættelse. Send venligst din ansøgning og dit CV, mærket ”Reservedelschef ID 10295” som Word- eller PDF til pl@hrnavigator.dk eller til mbr@hrnavigator.dk

Obs! Vi behandler ansøgningerne løbende. Da vore ledige stillinger er opslået på flere jobportaler, som arbejder med forskellige retningslinjer, gør vi opmærksom på, at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist, men at du kan søge så længe stillingsannoncen er aktiv på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk

SAMSON AGRO A/S blev grundlagt i 1943 og har mange års erfaring i udvikling, produktion og salg af maskiner og redskaber til udbringning af naturgødning i landbruget. SAMSON AGRO A/S er blandt Europas førende producenter af denne type landbrugsteknik og tilbyder markedsførende teknologi på flere områder. Det er også en af grundene til, at SAMSON AGRO A/S i de seneste 25 år har opnået en meget stor markedsandel i Nordeuropa – men også i mange andre europæiske lande med stor landbrugsproduktion.

SAMSON AGRO A/S har hovedkontor og produktion i Viborg, og har ansat omkring 160 medarbejdere.
Læs mere om virksomheden på www.samson-agro.com