International Marketingchef. Samson Agro A/S (ID 10312)

Samson

Markedsføring af et meget stærkt brand i en af landbrugsmaskinbranchens absolut mest attraktive virksomheder.

Med reference til den administrerende direktør og som medlem af virksomhedens ledergruppe, får du ansvaret for den daglige drift og ledelse af marketingafdelingen, som er placeret på hovedkontoret i Viborg. Du innoverer, omsætter, leder og eksekverer projekter og kampagner til fortsat understøttelse af Samsons høje brand value og vækst. Som markedsledende, med høj markedsandel i Skandinavien og Nordtyskland, er vækststrategien fokuseret på de øvrige regioner i Europa med intensiv animalsk produktion.

Da medarbejderne i e-marketing, markedskommunikation og product management hver især er meget dygtige specialister inden for hvert deres område, er der her tale om et betydeligt ledelsesansvar, hvor du skal analysere, prioritere og fastlægge de kriterier, der giver retning for Samsons markedsføring og -kommunikation.

Dine hovedopgaverne omfatter bl.a.:
• Daglig sparring og ledelse af medarbejderne i marketing og product management
• Udarbejdelse og implementering af strategi for kommunikation via sociale og trykte medier
• Udarbejdelse og opfølgning på markedsføringsbudgetter
• I samarbejde med produktcheferne indhente og behandle markedsinput og produktudviklingsforslag fra slutkunder, forhandlere samt salgsorganisationen

Det er marketingafdelingens ansvar at udarbejde præcise salgsargumenter (kommercielle og tekniske) for Samson Agros løsninger og produkter, og for at vedligeholde sortiments- og prislister. Marketingafdelingen er også med til at organisere produktlanceringer og -udfasninger, produkttræning af egne sælgere og forhandlere, samt produkt præsentationer til slutkunde arrangementer.
Undervisning i gødningslære, udbringningsteknik og logistik, er også emner  som marketingsafdelingen er med til at organisere, eventuelt med hjælp fra eksterne specialister.

Anvendelsen af naturgødning er under hastig forandring i Europas store landbrugslande, og derfor skal der etableres en effektiv markedskommunikation på tværs af Europa. Målsætningen er at 85% af alle maskinstationer og store animalske producenter i Europas regioner, med intensiv animalsk produktion, har et tydeligt billede af Samson som førende maskinfremstiller og specialist inden for naturgødning.

Kvalifikationer:
Du har en solid landbrugsfaglig teoretisk baggrund, og bestrider i dag en lignende stilling i en større international virksomhed. Samson Agros kernekunder stiller høje faglige krav til både maskiner og deres anvendelse, hvorfor indsigt og grundlæggende forståelse for forretnings- og driftsforhold omkring maskinstationer og industrialiserede landbrug er nødvendig. Du har bopæl i rimelig køreafstand fra fabrikken i Viborg. Stillingen indebærer naturligvis rejseaktivitet, og vi forventer 30-40 dage årligt.

Det en forudsætning, at du kan kommunikere på engelsk og tysk, både i skrift og tale. Fransk vil være et plus, men er ikke et krav.

Som person har du en systematisk og struktureret arbejdsform, der giver dig et godt overblik, således at du kan håndtere flere projekter samtidig. Du er positiv og konstruktiv i din samarbejdsform samtidig med, at din gennemslagskraft sikrer fremdrift og eksekvering.

Du tilbydes:
• Job i en international og danskejet virksomhed med et stærkt varemærke, en solid økonomi og ambitiøse vækstambitioner
• En spændende operationel og strategisk stilling med stort ansvar og bredt samarbejde til andre funktionsområder i og uden for organisationen
• En lønpakke der matcher dine kvalifikationer

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR navigator, Partner Poul Lauridsen på tlf. 2841 2345. Alle ansøgninger og forespørgsler behandles med fuld diskretion.

Sådan søger du jobbet:
HR navigator medvirker ved ansættelsen. Send venligst din ansøgning og dit CV, mærket ”International Marketingchef, ID 10312” som Word- eller PDF til pl@hrnavigator.dk

Obs! Vi behandler ansøgningerne løbende. Da vore ledige stillinger er opslået på flere jobportaler, som arbejder med forskellige retningslinjer, gør vi opmærksom på, at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist, men at du kan søge, så længe stillingsannoncen er aktiv på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk

SAMSON AGRO A/S er blandt Europas førende producenter af maskiner og redskaber til udbringning af naturgødning i landbruget, og tilbyder markedsførende teknologi på flere områder, med fokus på maskinstationer og store animalske producenter. Virksomheden, der har hovedkontor og produktion i Viborg, har omkring 170 medarbejdere. SAMSON AGRO A/S – Growing Together. Læs mere på www.samson-agro.com