Forhandlingsvant indkøber/disponent med god teknisk forståelse (ID 10322)

Samson

Bliv en del af Samson Agro A/S. En solid og dynamisk vækstvirksomhed i det midtjyske.

Du kommer til at indgå i et team af 4 dygtige, rare og dynamiske kolleger, som er en del af Supply Chain Management organisationen, der dækker hele værdikæden fra modtagelse af ordren til levering af varen. De har dagligt tæt kontakt til et utal af samarbejdspartnere, interne og eksterne, og indkøbsafdelingen spiller en afgørende rolle i Samsons dynamiske og velsmurte organisation.

Købmandskab og god teknisk indsigt.

Du er i besiddelse af købmandskab og er i stand til at udfordre leverandørerne på deres tilbud og beregning af prisen. Du forstår at forhandle leveringsvilkår og indgå de økonomisk ”rigtige” aftaler m.m. Vi ser gerne at du har erfaring med MRP baseret indkøb, og gerne Dynamics AX, og er en erfaren bruger af Microsoft Office pakken.

Du har teknik- og tegningsforståelse, samt minimum 3 års erfaring med indkøb af tekniske tegningsemner såsom maskinbearbejdede emner i stål, pladebearbejdede emner eller andre tekniske komponenter. Erfaring med indkøb til en produktionsvirksomhed vil være en fordel.

Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine egne arbejdsopgaver, men samtidig forstår du at samarbejde med kollegaerne i indkøb samt virksomhedens øvrige afdelinger. Vi formoder at du har et godt smittende humør, et højt drive og tror du er i dit es, når hverdagen byder på en blandet bøtte af meningsfulde opgaver.

Interessante og afvekslende arbejdsopgaver.

I jobbet vil der være sparring med øvrige afdelinger, herunder i særdeleshed teknisk afdeling, hvor du bl.a. deltager i drøftelser om in-out sourcing af eksisterende varer. Udvikling, opdatering og vedligehold af stamdata og løbende udvikling og optimering af daglige system-værktøjer, især Dynamics Ax, er du også med indover.

Af vigtige arbejdsopgaver kan i øvrigt nævnes:

• Sourcing af Samson tegningsvarer, andre maskindele og stål
• Forhandling og indgåelse af aftaler med leverandører, og optimering af eksisterende varer/Benchmarking
• Medvirken til leverandør-udvælgelser
• Løbende vedligehold og udvikling af forecast-modeller og opfølgning heraf
• Daglig disponering samt medvirke til reduktion af lagerbindinger og produktionsoptimering generelt
• Daglig håndtering af henvendelser via telefoner og mail fra f.eks. kunder og leverandører
• Fakturagodkendelser og diverse ad hoc-opgaver

Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt partner Poul Lauridsen på 2841 2345 eller e-mail pl@hrnavigator.dk

Finder du jobbet interessant bedes du sende dit CV, mærket ”Indkøber ID 10322” som Word- eller PDF til pl@hrnavigator.dk
Obs! Vi behandler ansøgningerne løbende. Da vore ledige stillinger er opslået på flere jobportaler, som arbejder med forskellige retningslinjer, gør vi opmærksom på at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist, men at du kan søge så længe stillingsannoncen er aktiv på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk

SAMSON AGRO A/S blev grundlagt i 1943 og har mange års erfaring i udvikling, produktion og salg af maskiner og redskaber til udbringning af naturgødning i landbruget. SAMSON AGRO A/S er blandt Europas førende producenter af denne type landbrugsteknik og tilbyder markedsførende teknologi på flere områder. Det er også en af grundene til, at SAMSON AGRO A/S i de seneste 25 år har opnået en meget stor markedsandel i Nordeuropa – men også i mange andre europæiske lande med stor landbrugsproduktion.

SAMSON AGRO A/S har hovedkontor og produktion i Viborg, og har omkring 170 medarbejdere.