Erfaren lager- og logistikleder. Midt- og Vestjylland (ID 10300)

Hydra grene
Hydra Grene A/S er i gang med en spændende udvikling, der i højere grad stiller krav til virksomhedens logistik og lagerets opbygning. Derfor søger vi en engageret, professionel og ansvarsbevidst lager- og logistikleder, der vil få direkte indflydelse på udviklingen af virksomhedens logistik og lagerets opbygning.

Dit arbejdssted bliver på hovedlokationen i Skjern, hvor der findes centrallager, distributionscenter og hovedværksteder. Med ca. 40.000 aktive varenumre, leverer man fra dag til dag over hele landet. I store dele af Jylland og Fyn, endda samme dag, ved ordrer modtaget inden kl. 16.30

Din opgave:
Som en del af logistikledelsen og med reference til afdelingschefen, får du ansvaret for at lede, udvikle og motivere 2 teamledere og ca. 50 dygtige medarbejdere. Du vil arbejde tæt sammen med produktionsplanlægningen og salgsafdelingen. En væsentlig opgave bliver, at sikre et optimalt logistik flow med fokus på:

• Personaleledelse og kompetenceudvikling
• Proces- og teknologioptimering med fokus på udviklingen af et fremtidssikret lager
• Effektivisering og sikring af rettidig levering

Dine kvalifikationer og egenskaber:

• Du har erfaring med logistik og lagerdrift, har evnen til at udvikle processer og arbejdsgange, samt viljen og styrken til at drive forandringer i et produktions-og handelsmiljø
• Erfaren bruger af ERP, gerne med kendskab til Dynamics AX
• Det forventes at du kan bidrage med forslag til det fremtidige flow og indførelse af nyt lagerlayout og udstyr, der kan effektivisere lagerets arbejdsgange
• Din lederstil er delegerende, støttende og resultatskabende med fokus på forandringsledelse
• Du trives med at arbejde med korte deadlines og høje kvalitetskrav
• Du har bopæl i rimelig køreafstand fra virksomheden

Hydra Grene lægger stor vægt på, at du som er person er udadvendt, serviceminded og har et godt humør. Du vil få mange opgaver, og det er derfor vigtigt, at du er vant til at have mange bolde i luften, ligesom du har en systematisk og struktureret tilgang til dit arbejde.

Du tilbydes:
Et udfordrende job i en spændende international virksomhed. Et godt arbejdsklima med en uformel kultur og omgangstone. Et job hvor du kan følge resultatet af dit arbejde, og rig mulighed for faglig og personlig udvikling. En løn der modsvarer dine kvalifikationer, bestående af fast løn, pensionsordning med høj arbejdsgiverandel, sundhedsforsikring, samt mulighed for kantineordning.

Sådan søger du jobbet:
HR navigator medvirker ved rekrutteringen. Send derfor venligst din ansøgning og dit CV, mærket ”Lager- og Logistikleder ID 10300” som Word- eller PDF til: pl@hrnavigator.dk

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte partner Poul Lauridsen på tlf. 2841 2345. Alle ansøgninger og forespørgsler behandles naturligvis med fuld diskretion.

Obs! Vi behandler ansøgningerne løbende. Da vore ledige stillinger er opslået på flere jobportaler, som arbejder med forskellige retningslinjer, gør vi opmærksom på, at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist, men at du kan søge så længe stillingsannoncen er aktiv på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk

Hydra Grene A/S er en attraktiv virksomhed der arbejder i et uformelt og professionelt miljø, og som sætter velvære og trivsel hos deres medarbejdere meget højt. Virksomheden har over 40 års erfaring inden for hydraulik, og er en særdeles solid og stærk partner for den danske industri og den internationale vindmøllebranche. Med opkøbet af Specma i Sverige er man nu Nordens største hydraulikvirksomhed med 1.000 kompetente medarbejdere og en omsætning på godt 1,6 milliarder kroner. Læs mere på www.hydra.dk