Eksportchef. Internationalt salg af brugt materiel til landbruget. Samson Agrolize A/S. (ID 10679)

Om jobbet:

Samson Agrolize er eneforhandler af alle Samson Agro’s produkter i Danmark. I forbindelse med nysalg tages der ofte brugt materiel i bytte, som også egner sig til salg på eksportmarkederne.

Stillingen er nyoprettet, og du får den spændende opgave i at opbygge et nyt internationalt netværk af både forhandlere og slutkunder, ligesom du bliver en af de bærende kræfter i driften af det nye brugtcenter på 2250 m2 under tag.

Om dig:

  • Du forventes at have erfaring som sælger til landbruget
  • Du har et bredt kendskab til landbrugsmaskiner eller beslægtet materiel
  • Du er resultatorienteret, selvstændig og proaktiv
  • Du brænder for at sælge, og drives ved at opbygge relationer og lukke handler
  • Du har en god forretningsforståelse og tænker løsningsorienteret
  • Du har en god humoristisk sans og kommunikerer på alle niveauer
  • Du er indstillet på rejseaktivitet i jobbet, da du besøger kunderne hvor de holder til
  • Du taler dansk, tysk og engelsk på forhandlingsniveau

Du tilbydes:

Du bliver en del af en spændende arbejdsplads, hvor respekt og forståelse for dine kolleger og virksomheden er en naturlig del af hverdagen. Samson Agrolize A/S er en dynamisk handelsvirksomhed, med en uformel organisation og en humørfyldt omgangstone. Du får frihed til at handle og stor indflydelse på eget ansvarsområde og tilbydes gode udviklingsmuligheder. Din gage forhandles individuelt.

Sådan søger du jobbet:

HR navigator medvirker ved ansættelsen, og har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte partner Poul Lauridsen, på mobil 2841 2345 eller e-mail pl@hrnavigator.dk

Ansøgninger behandles løbende. Du kan søge jobbet så længe stillingen er aktiv på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk. Alle ansøgninger og forespørgsler behandles med diskretion.

Søg jobbet ved at trykke HER

Tiltrædelse hurtigst mulig.

Samson Agrolize er eneforhandler af alle Samson Agro’s produkter i Danmark. Nærhed til kunderne og optimal service er kodeordene bag Samson Agrolize. Syv udvalgte servicepartnere sikrer den efterfølgende service og reservedele til de rundt regnet 1000 Samson-maskiner, der allerede kører i Danmark, og til de mange, der kommer til at køre fremover. SAMSON AGROLIZE omfatter også Danmarks største brugtcenter for naturgødnings-relaterede maskiner. Læs mere HER.