Dygtig revisor – Helsingør (ID 30103)

willads-og-vibe-hastrup

 

 

Ansvarsområde

Revisionsfirmaet har netop sagt farvel til en god kollega der er gået på pension, og der ligger derfor en del arbejdsopgaver som kan overtages helt eller delvist. Du får en meget selvstændig stilling, hvor dine arbejdsopgaver vil være varierende og afhænge af, hvor du er i karrieren og den tilknyttede erfaring. Det vil være regnskabs-, revisions- og rådgivningsopgaver og selvfølgelig med kundekontakt. Du får ansvaret for din egen portefølje af kunder, bestående af små og mellemstore virksomheder, lige fra den lille enkeltmandsvirksomhed til det mere komplekse selskab.

Mere specifikt vil opgaverne være;

  • gennemførelse af kundeopgaver, hvilket går fra lovpligtigt regnskab over almindelig rådgivning til deltagelse i afgørende beslutninger hos kunden
  • opgavestyring, herunder ressourceforbrug og økonomi dels som ansvarlig og som deltager på større opgaver
  • kundekontakt – også på kundens hjemmebane
  • ad hoc opgaver, herunder rådgivning som ligger naturligt for en revisions- og rådgivningsvirksomhed

Niveauet af ovennævnte afhænger selvklart af forudsætningerne.

Kvalifikationer

Den ideelle kandidat vil være tæt på at være færdig med HD-R eller er registreret revisor. For revisionsfirmaet er det afgørende, at du kan arbejde selvstændigt og køre en sag fra start til slut.

Derudover;

  • du har min. 4-5 års erfaring fra revisionskontor, gerne mere.
  • i stand til selvstændigt at kunne servicere egen kundeportefølje
  • du er kvalitetsbevidst og serviceorienteret og kan lide kontakten med kunder
  • det er en fordel hvis du har erfaring med revision af mindre virksomheder
  • du har gode IT-færdigheder og meget gerne erfaring med Caseware
  • du er god til at bevare overblikket i en travl hverdag

Virksomheden tilbyder 

En attraktiv arbejdsplads, hvor revisionsfirmaet sætter sine medarbejderes trivsel i fokus. Du får et udfordrende job med gode udviklingsmuligheder.

Derudover får du;

  • fleksibel arbejdstid
  • et spændende job i et team af aktive og engagerede kolleger
  • mulighed for at arbejde hjemmefra i et vist omfang
  • godt og åbent arbejdsmiljø med en uformel atmosfære med respekt for det hele menneske
  • muligheder for udvikling og efteruddannelse
  • løn i overensstemmelse med markedet og på gode betingelser

 

Rekrutteringsprocessen

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte partner Jens Jensen, HR-Navigator, mobil + 45 22697984, som deltager i rekrutteringsprocessen. En kort motiveret ansøgning og CV sendes til jj@hrnavigator.dk.

Vi gør opmærksom på, at jobbet vil være på flere forskellige jobportaler og ansøgninger behandles løbende, og stillingen vil blive markeret som besat på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk, når den rette kandidat er fundet.

Tiltrædelse snarest muligt.

 Willads & Vibe-Hastrup beskæftiger sig med revisions- og regnskabsmæssig assistance samt anden økonomisk rådgivning for større og mindre virksomheder samt enkeltpersoner.

Revisionsfirmaets kundekreds er bredt funderet indenfor alle virksomhedsformer, hvilket giver et indgående kendskab til mange brancher. Firmaet ønsker at tilføre deres kunder øget tryghed i forbindelse med rapportering af økonomiske oplysninger til långivere, investorer og offentlige myndigheder.