Driftsleder – spildevandssektoren – Midtjylland (ID 40274)

Vandselskab i det nordlige Midtjylland søger driftsleder til varetagelse af drift af spildevandsrenseanlæg og kloaknet.

Arbejdsopgaver

De primære arbejdsopgaver vil være ledelsesansvar for drift og vedligehold af renseanlæg, ledningsanlæg, pumpestationer og bygværker; og mere specifikt

  • ledelse af afdelingen med ca. 10 personer
  • sikre effektiv drift, høj forsyningssikkerhed og kvalitet
  • sikre overholdelse af myndighedskrav til miljøgodkendelser, udledningstilladelser og arbejdsmiljø
  • udarbejde mål- og handlingsplaner for ansvarsområdet
  • analysere og medvirke i beslutninger om ud- og ombygninger i samarbejde med projektafdelingen
  • styring af økonomi, benchmark og indberetninger til offentlige myndigheder
  • ledelse med høj grad af uddelegering
  • deltagelse i branchenetværk

Jobbet har reference til direktøren og driftslederen indgår i ledergruppen

Kvalifikationer

Den rette kandidat har ledelseserfaring fra en driftsorganisation, et positivt livssyn og en involverende ledelsesstil, samt en baggrund som maskinmester eller lignende uddannelse, gerne kombineret med nogle års erfaring fra spildevandsområdet. Derudover …

  • evne til at kunne kommunikere professionelt og være god til at skabe relationer
  • udviklingsorienteret og åben overfor nye muligheder
  • interesse og kendskab til procesteknik
  • gode IT færdigheder på brugerniveau
  • stor interesse for og gerne viden om spildevandsområdet
  • kunne bevare ro og overblik i fejlsituationer
  • lyst og interesse for kundebetjening
  • kørekort er en nødvendighed i jobbet

Virksomheden tilbyder

  • et spændende og krævende job i et hold af aktive og engagerede medarbejdere
  • mulighed for at anvende moderne arbejdsredskaber
  • godt og åbent arbejdsmiljø med en uformel stemning
  • gode muligheder for udvikling og efteruddannelse
  • løn i overensstemmelse med markedet

Tiltrædelse: Snarest belejligt

Vil du søge jobbet, er du velkommen til at kontakte Mogens Brock på 20 71 95 51 eller på mail mærket 40274 til mbr@hrnavigator.dk  Send gerne en kort motiveret ansøgning med en indikation af dine lønforventninger. Vedlæg evt. CV som Word-dokument navngivet således: ”fornavn_efternavn_CV.doc” eller som PDF-fil navngivet således ”fornavn_efternavn_CV.pdf”.

Obs ! Der er ikke nogen ansøgningsfrist. Når jobbet er blevet besat, vil det blive taget af vores hjemmeside. Vi gør opmærksom på, at jobbet vil være på flere forskellige jobportaler, som opererer forskelligt. Vil du være sikker på, at jobbet stadig er ”i live”, så kig på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk