Direktør til Morsø Forsyning A/S – (ID 40253)

Morsø Forsyning A/S fik sin nuværende form i 2009, da aktiviteterne blev udskilt fra den kommunale forvaltning; og har til huse i midten af Nykøbing Mors.

Morsø Forsyning A/S

  • står for driften af spildevandshåndteringen
  • håndterer organisk husholdningsaffald til forgasning
  • er leverandør af fjernvarme
  • er leverandør af drikkevand
  • er aktiv deltager i ”Energiklynge Mors”

Morsø Forsyning A/S er i meget stort omfang deltager i forsøg og projekter af såvel lokal som landsdækkende karakter inden for virksomhedens kerneområde; en aktivitet der også vil blive satset på fremadrettet.

For 2014-15 er der planlagt anlægsinvesteringer på ca. 85 mio. kr.

Arbejdsopgaverne

Det er for bestyrelsen vigtigt, at den nye direktør har en innovativ tilgang til jobbet og formår fortsat at sætte Morsø Forsyning på landkortet i forbindelse med nye tiltag inden for virksomhedens virkefelt til gavn for borgerne og det lokale erhvervsliv.

Direktøren får med reference til en bestyrelse bestående af 7 personer ansvaret for Morsø Forsyning A/S, der til sammen tæller 26 medarbejdere. Opgaverne for direktøren vil bl.a. omfatte…

  • ansvar for ledelsen af selskabet og de tilhørende datterselskaber
  • at tage fremadrettede initiativer
  • ansvar for god kundebehandling
  • driften og udviklingen/gennemførelsen af virksomhedens overordnede projekter, især på anlægssiden
  • samarbejde med myndigheder og andre eksterne leverandører og interessenter
  • at tage ansvaret for nødvendig og relevant information til kunder og øvrige interessenter
  • overordnet budgetansvar
  • ledelse af ledelsesteamet

Succeskriterierne i jobbet 

  • en god drift med tilfredse kunder og medarbejdere
  • gennemførelse af innovative aktiviteter
  • sikker gennemførelse af investeringer
  • god økonomi
  • udvikling af organisationen

Kvalifikationer

Den rette kandidat forventes at have en interesse indenfor forsyningssektoren i bred forstand herunder tilhørende lovgivning; suppleret med en dokumenteret ledelseserfaring. Derudover forventes vedkommende at …

  • være forretningsorienteret
  • have flair for samarbejde på alle niveauer, herunder også det politiske
  • være en rummelig og empatisk leder, som kan give ”frihed under ansvar”
  • være en god forhandler
  • have gode kommunikationsegenskaber
  • have bopæl på Mors eller have en rimelig køreafstand til Mors, eller villig til at flytte til området indenfor en kort tidshorisont

Den karrieremæssige bagrund kan være fra forsyningssektoren, teknisk afdeling i en kommune eller anden offentlig virksomhed, rådgivende ingeniør, entreprenørvirksomhed eller lignende.

Virksomheden tilbyder:

  • et meget højt fagligt niveau
  • mulighed for at sætte præg på egen hverdag, samt Morsø Forsyning A/S’ fremtid
  • gode udviklingsmuligheder
  • gageforhold i henhold til kvalifikationer

Forventet tiltrædelse
: Gerne 1. juni 2014 eller snarest derefter

Ansøgningsprocedure

  • Ansøgning sendes til Mogens Brock mbr@hrnavigator.dk vedlagt CV som Word- eller pdf-dokument.
  • Ansøgningsfrist 11. april 2014
  • Præsentation af kandidater for ansættelsesudvalget 25. april 2014

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mogens Brock, HR Navigator på 20 71 95 51 eller på e-mail mbr@hrnavigator.dk mærket ID 40 253.