Customer Service Assistant – Vikan A/S – Ordrebehandling – Skive (ID 20362)

Vikan – Customer Service Assistant

Customer Service Assistant – Vikan A/S – Skive (ID 20362)

Vikan er blandt verdens førende producenter af rengøringsløsninger til fødevare- og sundhedssektoren, hvor hygiejne er vigtig. Vi er en dansk virksomhed, som beskæftiger 225 medarbejdere og eksporterer til mere end 70 lande. Vores fokus på innovation, kundeservice og høj kvalitet betyder, at Vikan er det foretrukne valg inden for såvel farvekodede hygiejniske rengøringskoncepter som effektive microfiber rengøringsløsninger.

HR Navigator søger på vegne af Vikan A/S en Customer Service Assistant til at indgå i det globale Customer Service Team. Din rolle bliver primært varetagelse af opgaver i relation til det tyske marked i nært samarbejde med vores tyske salgsteam, men du vil også indgå i løsning af opgaver på andre markeder og i tværgående projekter i vores Customer Service team.

Stillingen:

Du vil indgå i vores Customer Service Team i Skive. Customer Service er et omdrejningspunkt i virksomheden, her bliver ordrer registreret, stamdata vedligeholdt ligesom teamet varetager en bred vifte af serviceopgaver i forbindelse med salg og administration.

Der er både front og back office opgaver, som skal ydes til kunderne i høj kvalitet og på proaktiv vis.

Jobbet er afvekslende og vil variere mellem ordrebehandling, kundeforespørgsler, CRM aktivitet, reklamationssager, stamdata samt salgs- og markedsaktiviteter.

Du vil få reference til vores Customer Service Manager, som er tilknyttet vores kontor i København. I det daglige vil du indgå i et nært samspil med teamet og teamlederen i Skive

Forventninger til dig:

Der er en klar forventning om, at du er serviceminded, har flair for og er ajour på IT-området. Du behersker således Office pakken og ERP systemer (gerne Microsoft Axapta 2012).

Dine kommunikationsevner skal være gode, og det gælder både det danske, engelske og ikke mindst det tyske sprog, da du skal deltage i aktiviteter på det tyske marked. Det forventes at du er flydende på tysk både i skrift og tale og kan begå dig på engelsk på højt niveau.

Du har en god forretningsforståelse og kan lide at være en del af den eksterne salgsproces.

Din baggrund kan være en relevant Bachelor uddannelse, eller erfaring og kompetencer fra tilsvarende stilling i anden international virksomhed gennem 2-3 år, eller lignende.

Det personlige:

Du skal være en person som trives med vekslende opgaver og udfordringer. Samtidig skal du være velstruktureret, løsningsorienteret og have det godt med at tage ansvar og vælge den pragmatiske løsning, når der er brug herfor.

Grundighed, pålidelighed og ansvarlighed skal ligge i dit DNA, og du skal på det personlige plan svinge godt med virksomhedens grundværdier, som er: Initiativ, Samarbejde, Troværdighed og Engagement.

Du tilbydes:

En plads på holdet i en international vækstvirksomhed med en stærk virksomhedskultur, der understøtter videndeling og personlig udvikling. Din hverdag bliver international, og du vil opleve en åben informationskultur i en moderne virksomhed, som tilskynder innovation, motivation og ’commitment’.

Løn aftales efter kvalifikationer. Pensionsordning, sundhedsforsikring, etc.

Rekrutteringsprocessen:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Hans E. Fischer, HR-Navigator

Telefon:+ 45 26857555 eller hef@hrnavigator.dk.

Vi behandler ansøgninger løbende.

Ansøg: her

Når den rette kandidat er fundet, og stillingen er besat, vil den blive markeret på vores hjemmeside