Category Manager – forhandlingsstærk – til vindindustrien i Midtjylland (ID 40367)

Virksomheden udvikler og fremstiller styresystemer til vindmøller og er velkonsolideret såvel markedsmæssigt som økonomisk. Virksomheden søger en Category Manager, som sammen med det øvrige sourcing team skal være bindeleddet ud til leverandørerne af især kabinetter og mekanik.

Ansvarsområder

Virksomhedens kommende Category Manager vil få ansvaret for optimering af egen portefølje, både hvad angår totalomkostninger, kvalitet, leveringssikkerhed etc. Arbejdsopgaverne vil bl.a. være …

• ansvar for kontakt til portefølje af leverandører
• forhandling af langsigtede aftaler med leverandører
• foretage data-opsamling, evalueringer samt drage konsekvenser af samme i relation til leverandører
• ansvarlig for sourcing stamdata
• indgå i samarbejde med projekt og udviklingsafdelingen om nye produkter – både udvikling og implementering
• afsøge markedet løbende for nye leverandører og andre muligheder
• op-/udbygge strategi for ansvarlige kategorier og eksekvering af samme
• deltagelse i projektgrupper

Der er reference til Head of Strategic Sourcing; og der er ikke noget personaleansvar i jobbet.

Kvalifikationer

Den rette kandidat har nogle års erfaring med category management og en kommerciel/teknisk indstilling. Den uddannelsesmæssige baggrund kan være cand. merc. IMP eller lignende med teknisk forståelse, ingeniør med kommerciel tæft; eller erfaring fra indkøb inden for vindindustrien. Dertil forventes …

• lysten til at arbejde kommercielt indenfor vindenergien
• stort selvstændigt drive
• projekterfaring
• kendskab til ERP-systemer og MS-office
• vant til at konvertere data til information
• god til at kommunikere i et kommercielt perspektiv og omvendt – lige ubesværet på dansk og engelsk; og ikke mindst på tværs af kulturer
• gode evner til at opbygge og vedligeholde sociale og faglige relationer
• indstillet på en rejseaktivitet på ca. 25-30 dage pr. år mest i Europa og Fjernøsten

Tiltrædelse: Snarest belejligt.

Virksomheden tilbyder

• et meget højt fagligt niveau
• en virksomhed med globale ambitioner og noget at have det i
• mulighed for at sætte præg på egen hverdag, samt virksomhedens fremtid
• gode muligheder for personlig og faglig udvikling
• en løn, der er i overensstemmelse med markedet

Vil du søge jobbet, er du velkommen til at kontakte Mogens Brock på 20 71 95 51 eller på mail mbr@hrnavigator.dk mærket 40367. Send gerne en kort motiveret ansøgning med CV som Word- eller pdf-dokument.

Obs !
Der er ikke nogen ansøgningsfrist. Når jobbet er blevet besat, vil det blive flyttet fra ”ledige stillinger”. Vi gør opmærksom på, at jobbet vil være på flere forskellige jobportaler, som opererer forskelligt. Vil du være sikker på, at jobbet stadig er ”i live”, så kig på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk