Byggetekniker – bygningskonstruktør eller lign – Østjylland (ID 20427)

Bundgaard Byg A/S er en veletableret byggevirksomhed med mere end 30 år i byggebranchen. Bundgaard Byg A/S gennemfører specialbyggerier i flere brancher, og har kunder i hele Danmark samt i Norge. Byggekonceptet er fleksibelt og gennemføres både som totalbyggeri og som medbyg og selvbyg.

Bundgaard Byg A/S har egen projekteringsafdeling i Skanderborg med kompetente teknikere. En af disse har søgt nye udfordringer tættere på bopælen på Fyn.

Der er travlt for øjeblikket. Vi søger derfor hurtigst muligt en byggetekniker, bygningskonstruktør eller lignende, som kan tage sin plads på holdet og deltage ved igangværende og kommende opgaver.

 

Jobbet:

Du vil blive en del af holdet som projekterer, og sammen med kollegaer vil du sørge for at kundernes ønsker og krav bliver myndighedsbehandlet. Du vil få den fornødne opbakning og støtte, men også udfordringer, som vil udvikle sig i takt med din erfaring og kompetence.

Din arbejdsdag bliver omskiftelig og varieret med samspil til flere kollegaer. Hverdagen vil blive blandt kollegaer på et mindre kontor med i alt 8 kollegaer.

Du vil få reference til en ansvarlig projektleder på de enkelte projekter.

 

Forventninger til dig:

Du er uddannet bygningskonstruktør, byggetekniker eller lignende, gerne med en håndværksmæssig uddannelse som basis.

Hvis du har nogen erfaring fra hal- og industribyggeri, vil det være en fordel, men ingen betingelse.

Vi forventer, at du behersker aktuelle IT-redskaber, såsom REVIT etc., ligesom kendskab og indsigt i tekniske og bygge juridiske forhold vil være en fordel. Hertil gerne økonomiske indsigt og forståelse samt almindelig sund håndværkerfornuft.

Du skal føle dig hjemme i bygge- og entreprenørbranchen, ligesom omskiftelige forhold med vekslende opgaver skal motivere dig.

 

Det personlige:

Du skal tage ansvar for dine opgaver og sikre resultat og kvalitet. Du skal ikke være bange for at spørge og gå direkte til en kollega, da det ofte er den hurtigste vej til løsningen. Uformel, direkte og kommunikerende, vil være gode personlige egenskaber at være i besiddelse af for at falde hurtigt til.

Du vil skulle tage beslutninger, men hjælpen er altid inden for rækkevidde. Du kommer med en positiv indstilling, høj grad af smidighed, god humor og smittende humør.

Du skal være i stand til at administrere en høj grad af frihed, herunder overholdelse af aftaler og deadlines.

 

Du tilbydes:

Et selvstændigt job med ansvar, hvor du har mulighed for at udvikle dig og dermed tage gradvis større og større ansvar, i takt med din udvikling.  Du bliver ”spiller” på et hold, som leverer kvalitetsprodukter og opgaver i et spændende marked og en virksomhed, som har været mere end 30 år i branchen.

Løn- og ansættelsesvilkår aftales på markedsvilkår. Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.

 

Rekruttering:

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Partner Hans E. Fischer, HR Navigator, tlf. + 45 2685 7555 eller e-mail: hef@hrnavigator.dk

Du kan også se mere på: www.bundgaardbyg.dk

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger løbende, og jobbet vil tage af vores hjemmeside, når den rette kandidat er fundet.

Ansøg: her