Byggeleder til byggeri til entreprenørvirksomhed i Midtjylland (ID40390)

Bygningsentreprenør beliggende i det centrale Midtjylland søger en byggeleder til at styre byggeprojekter primært indenfor parcelhuse.

Virksomheden har leveret solidt kvalitetsbyggeri fortrinsvis ved egenproduktion igennem 40 år, og har en god soliditet såvel økonomisk som markedsmæssigt.

Arbejdsopgaver

Byggelederen skal helt overordnet styre byggeprojekterne fra start til slut med henblik på stor kundetilfredshed og god indtjening. Opgaverne vil bl.a. omfatte…

• at være den primære kontakt med bygherre samt ud til pladsen
• selvstændig håndtering af byggeprojekter
• deltage i forkalkulationer og ressourceberegning af projekter
• lave slumpakkorder
• bygge- og bygherremøder, samt kundekontakter
• efterkalkulation og evaluering af færdige projekter
• ad hoc

Der vil være reference til ledelsen med hvem, der vil være tæt samarbejde.

Kvalifikationer

Den rette kandidat har en håndværksmæssig baggrund samt erfaring fra byggeledelse – ”all round”. Den uddannelsesmæssige baggrund kan være byggetekniker eller bygningskonstruktør; men andre byggeuddannelser kan også være relevante, herunder også ”livets skole”. Derudover forventes…

• købmandsmæssig indstilling og forretningsmæssig forståelse
• god forståelse for byggeriets regler og aftaler
• gerne erfaring med slumpakkorder
• god til at arbejde selvstændigt
• ansvarsbevidst
• være god til i samarbejde at finde løsninger
• have lyst til en travl hverdag med mange udfordringer – såvel store som små
• være inspirerende og kunne sprede sit gode humør

Virksomheden tilbyder:

• en virksomhed med en flad organisation med indflydelse og selvstændigt ansvar
• faglige og personlige udfordringer
• en løn i overensstemmelse med markedet

Tiltrædelse: Snarest belejligt.

Vil du søge jobbet, er du velkommen til at kontakte Mogens Brock på 20 71 95 51 eller på mail mærket 40390 til mbr@hrnavigator.dk Send gerne en kort motiveret ansøgning med CV som Word- eller pdf-dokument.

Obs !
Der er ikke nogen ansøgningsfrist. Når jobbet er blevet besat, vil det blive flyttet fra ”ledige stillinger”. Vi gør opmærksom på, at jobbet vil være på flere forskellige jobportaler, som opererer forskelligt. Vil du være sikker på, at jobbet stadig er ”i live”, så kig på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk