Automations- / softwareingeniør med erfaring fra procesindustrien (ID10253)

Har du solid erfaring med design, programmering og idriftsættelse af procesanlæg, og har du lyst til at bidrage til automationsafdelingens yderligere succes? Så er det dig vi leder efter.

Danmark > Midtjylland > Viborg Kommune

Om virksomheden og afdelingen
Vores kunde er et af Danmarks stærkeste ingeniørfirmaer på det el-tekniske område i flere generationer, og er i dag en full-service virksomhed med bred ekspertise og lang erfaring inden for alle gængse ingeniørdiscipliner

Automationsafdeling arbejder med automationsprojekter til industrivirksomheder, olie-/gassektoren, lufthavne samt store byggerier. Styrken ligger inden for avancerede automationsløsninger og automations-IT. Derudover arbejder man som en af de eneste virksomheder i Danmark som både rådgivende og udførende partner (system-integrator) inden for automation.

Om jobbet
Som erfaren automations-/softwareingeniør får du ansvar for at gennemføre komplette automationsprojekter fra den indledende dialog med kunden fra rådgivning til design, programmering, test, idriftsættelse og aflevering. Opgaverne er varierede og applikationerne forskellige, og din arbejdsdag foregår i et tæt samarbejde med dine øvrige automationskolleger, projektlederen og kunderne.

Du refererer til områdechefen for Automation, og du indgår i et erfarent team af automationsingeniører, hvor du får et tæt samarbejde med projektledere og projektingeniører i de øvrige afdelinger.

Virksomheden har kontorer flere steder i landet, hvor din primære arbejdsplads er Viborg.

Din baggrund
Du har en uddannelse som ingeniør og en solid automationsbaggrund og stor erfaring med procesautomation, DCS-systemer, PLC-programmering og SCADA-programmering. Det er en fordel, hvis du også har erfaring med instrumentering samt automationsprojekter i regulerede miljøer og ATEX-områder.

Vi forventer, at du
• har lyst til at arbejde i en dynamisk virksomhed, der lægger stor vægt på samarbejde
• tager ansvar og ejerskab for opgaverne
• leverer kvalitet til tiden
• kan arbejde selvstændigt
• er kundeorienteret og trives i et tværfagligt og til tider hektisk miljø
• er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt på dansk og engelsk

Du tilbydes
En spændende arbejdsplads i udvikling med et fagligt stærkt miljø samt gode og kompetente kolleger. Ledelsesstilen er motiverende med korte beslutningsveje, en høj grad af ansvarsdelegering og en uhøjtidelig og åben kommunikationsform.

Virksomheden lægger stor vægt på, at medarbejderne får mulighed for at udvikle og uddanne sig både fagligt og personligt og er med til at præge virksomhedens fremtid. Man tror på, at medindflydelse, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver tilfredse medarbejdere og gode resultater.

Derudover tilbydes du en fleksibel arbejdsplads med konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer.

Tiltrædelse
Gerne snart. Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt Mogens Brock på 20 71 95 51 eller Poul Lauridsen på 28 41 23 45. Enhver henvendelse behandles fuldt fortroligt!

Når du søger jobbet
Send venligst din ansøgning og dit CV, mærket ”ID 10253 – Automationsingeniør” som Word- eller PDF til mbr@hrnavigator.dk eller pl@hrnavigator.dk

OBS! Da vore ledige stillinger er opslået på flere jobportaler, som arbejder med forskellige retningslinjer, gør vi opmærksom på at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist på vores stillinger. Jobbet kan søges så længe annoncen er aktiv på vores hjemmeside www.hrnavigator.dk