Arbejdsmiljøchef til Herningsholm Erhvervsskole (ID 20263)

Herningsholm Erhvervsskole søger en arbejdsmiljøchef

med viden om arbejdsmiljø og med relevant og dokumenteret erhvervs- og ledelseserfaring, til videreførelse og udvikling af arbejdsmiljøområdet.

Jobindhold

Stillingen er organisatorisk placeret i bygningsforvaltningen med reference til bygningschefen. Ud over ledelse og varetagelse af arbejdsmiljøarbejdet, skal du indgå i bygningsforvaltningens team med planlægning og udførelse af vedligeholdelsesarbejder – bl.a. på tekniske procesinstallationer samt varetage ledelse af et serviceteam bestående af 8 værkstedsassistenter.

Din baggrund

Du har en relevant uddannelse, f.eks. bygningskonstruktør, ingeniør, maskinmester eller tilsvarende, gerne suppleret med en lederuddannelse. Derudover kræver stillingen, at du har praktisk erfaring indenfor arbejdsmiljøområdet samt ledelseserfaring, gerne fra en tilsvarende stilling, alternativt at du er villig til at gennemføre relevante kurser på arbejdsmiljøområdet.

Som person har du en naturlig gennemslagskraft, og du kan agere i en stor organisation med konstant krydspres. Det er en selvfølge, at du kan udvise rettidighed, kan arbejde selvstændigt, kan overholde deadlines, kan fokusere og systematisk dokumentere og levere en god kvalitet. Der er konstant mange igangværende projekter og opgaver på skolen, så det er af stor betydning, at du både kan bevare overblikket og samtidig være i stand til at arbejde i dybden med detaljen.

Stillingen indebærer, at du får mange relationer på tværs af organisationen samt til eksterne samarbejdspartnere, og det er derfor vigtigt, at du kan kommunikere både skriftligt og mundtligt på en hensigtsmæssig måde. Derudover kræver stillingen, at du er erfaren bruger af it, at dui samspillet med dine omgivelser er tydelig mht. værdier og mål, og sidst men ikke mindst, at du er uhøjtidelig og har en god humoristisk sans.

Vi tilbyder

  • Engageret og synlig ledelse med høj grad af uddelegering af ansvar
  • Gode og engagerede kolleger, der er indstillet på at give dig opbakning og medspil
  • Et godt og inspirerende arbejdsmiljø under uformelle former, hvor alle bidrager positivt til fællesskabet

Yderligere oplysninger om stillingen

Er du interesseret i at høre mere om stillingens indhold og bygningsforvaltningens opgaver, så kontakt bygningschef Jørgen Dahl på tlf. 2542 4514 (ml. kl. 15.00 og 19.00) eller på jdp@herningsholm.dk.

Tiltrædelse, løn – og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse pr. 1. februar 2015. Ansættelsen er på fuldtid og sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Der er betalt pensionsordning.

Ansøgning

For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning samt relevant dokumentation for dine kompetencer og tidligere ansættelser sendes via knappen “søg jobbet”. Skulle der opstå problemer, kontakt da venligst Heidi Bentzen på tlf. 7213 4552.

Ansøgningsfrist Onsdag den 5. november 2014 kl. 9.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 14. november og torsdag d. 27. november 2014.

Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.