Afdelingsleder til rådgivende ingeniørvirksomhed. – Midtjylland (ID 40288)

Landsdækkende rådgivende ingeniør virksomhed, søger i forbindelse med aktivitetsudvidelser, en ny afdelingsleder til byggeri og anlægsområdet, med en ingeniørbaggrund indenfor byggeri eller stærkstrøm.

Virksomheden er en velrenommeret full-service virksomhed med bred ekspertise og lang erfaring inden for alle gængse ingeniørdiscipliner. Ledelsesstilen er motiverende med korte beslutningsveje, en høj grad af ansvarsdelegering og en åben kommunikationsform.

Arbejdsopgaver
Du får ansvaret for at udvikle og drive kundesalget primært i Midtjylland. Afdelingslederens opgave består overordnet af aktiv deltagelse i projektering og rådgivning i de lokale opgaver, herunder:

• Salg af virksomhedens ydelser fortrinsvis i Midtjylland og pleje af netværk
• Professionel kvalificering af kunder
• Koordinering af ressourcer
• Kontraktforhandling
• Daglig ledelse og sparring i en struktur hvor meget gøres af den enkelte selv

Afdelingslederen får reference til områdechefen.

Praktisk erfaring
Den rette kandidat har erfaring med projektsalg inden for byggeri eller elektro-teknik. Et indgående kendskab til, og et netværk i branchen er især vigtig. Herudover kræver stillingen god erfaring med:
• Salgsarbejde til både nye og eksisterende kunder
• Rådgivning
• Strategiske samarbejder
• Kontraktforhandlinger
• Ledelse
• Forecasting & pipelinestyring

Personprofil
• Forretningsorienteret indstilling
• Trives i et tværfagligt miljø og sætter videndeling højt
• Gode kommunikationsegenskaber
• God til at arbejde selvstændigt og med handlekraft og resultatorientering
• Er udadvendt, proaktiv og entreprenant

Virksomheden tilbyder
• Udstrakt mulighed for udvikling både fagligt og personligt, samt for at være med til at præge virksomhedens fremtid.
• Et job med medindflydelse, selvstændighed og fleksibilitet
• En god introduktion til jobbet
• Et godt arbejdsklima med en venlig og uformel tone og med respekt for det hele menneske
• En gage på markedsniveau suppleret med pension samt andre goder

Tiltrædelse: Gerne snart.

Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt Poul Lauridsen på 28 41 23 45 eller Mogens Brock på 20 71 95 51. Enhver henvendelse behandles fuldt fortroligt!

Når du søger jobbet
Send venligst din ansøgning og dit CV, mærket ”ID 40288 – Afdelingsleder” som Word- eller PDF til pl@hrnavigator.dk eller mbr@hrnavigator.dk

OBS! Da vore ledige stillinger er opslået på flere jobportaler, som arbejder med forskellige retningslinjer, gør vi opmærksom på at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist på vores stillinger. Jobbet kan søges så længe annoncen er aktiv på vores hjemmeside.